< Tilbage til ABC

Oprykning

Oprykning til næste klassetrin af en elev er betinget af elevens tilstrækkelige udbytte af undervisningen, samt deltagelse i interne prøver/ terminsprøver/årsprøver og eksamener (herunder særligt for stx nv, ap, dansk-historie opgave, SRO, projektopgaver og for hf historieopgaven, og projektopgaver).

Ved skoleårets afslutning vurderer skolen den enkelte elevs standpunkt og udbytte af undervisningen.

En elev har krav på oprykning, når eleven har 2,0 eller derover i gennemsnit – ikke vægtet, af de karakterer, der er opnået ved afslutningen af et skoleår – og har aflagt de krævede prøver, herunder årsprøver/interne prøver, samt større skriftlige opgaver, projektopgaver og lignende. Standpunktskaraktererne ved skoleårets afslutning medregnes for gymnasieeleverne.

Skolens leder kan nægte en elev oprykning til næste klasse, hvis elevens opnåede gennemsnit ved skoleårets afslutning er under 2,0 (ikke vægtet), og hvis det på baggrund af den løbende evaluering vurderes, at elevens udbytte af det hidtil gennemførte undervisningsforløb ikke har været tilstrækkeligt.