BEAUTY
Tororo, Uganda. BEAUTY – Building EAst Uganda To the Youth
I skoleåret 2024/2025 skal 18 elever fra Kolding Gymnasium (KG) på tværs af uddannelsesretninger, gøres til dybt engagerede ambassadører for FN’s Verdensmål. Dette sker gennem en 10-dages studierejse til Tororo, hvor eleverne skal samarbejde med frivillige fra den lokale ugandiske NGO Hands of Hope (HoH).
Eleverne bliver i Uganda, for en stund, en aktivt arbejdende og dermed handlende del af HoH’s arbejde med sundhed, uddannelse og fødevaresikkerhed.
I Tororo er der en række workshops eleverne skal inddrages i. Her kan nævnes undervisning på en lokal pigeskole, besøg på sundhedsklinikken Martin Mudodo, klimatilpasning i form af træplantning, besøge en lokal kaffeplantage, besøge Nilens udspring og meget mere.
Den Globale Masterclass afsluttes, med et Verdensmålsevent på KG. Her udbreder eleverne deres engagement til resten af KG og den lokale befolkning i Kolding, samt gennemfører workshops på grundskoler og deltager i klimafolkemødet i Middelfart.
Projektet BEAUTY sker i samfinansiering mellem Globus Puljen og Kolding Gymnasium.
Dagbog fra Uganda
Her kan du fra uge 6 læse med direkte fra Global Masterclass i Uganda.
Se mere på instagram under højdepunktet “Masterclass”.
Onsdag d. 5. februar 2025
Vi har i dag besøgt ambassadøren for præsidenten, som fungerer som en slags borgmester i Tororo. Vi har også besøgt en sundhedsklinik ved navn Martin Mudodo i en landsby, hvor vi lavede mad, og dansede med indbyggerne. Vi gav også nogle gaver, og lavede interviews.
Torsdag d. 6. februar 2025
I dag besøge vi Hands of Hope pigeskole. Her hjalp vi med at bygge mur omkring skolen, gøre rent i klasseværelse, organiseret i biblioteket, konstrueret en dør i et klasseværelse, plantet træer, spillet fodboldkamp mod pigerne, doneret mad til lokale, og uddelt gaver heriblandt strikkede hygiejnebind.
Fredag d. 7. februar 2025
Lørdag d. 8. februar 2025
I dag kørte vi til en teknisk skole hvor pigerne syede tøj. Vi besøgte en flod, hvor der nogle gange er flodheste – vi så dog ingen.
Herefter besøgte vi Phibbys mors hus, her fik vi mad og fik fint traditionel tøj på, da vi skulle besøge kongen af en af Tororos stammer – Itesot.
Ved Phibbys mors hus fik vi også mulighed for at komme ind og se en lerhytte.
Søndag d. 9. februar 2025
Mandag d. 10. februar 2025
Kl. 6 i morges kørte vi til Jinja for at rafte på Nilen som udspringer her fra Victoria søen. Aktiviteterne her var valgfri – 4 timers rafting, bungee jumping eller sunset cruise. Vi raftede med en lærer fra Australien fra secondary education.
Vi overnatter en nat her, og i morgen kører vi mod Kampala
Tirsdag d. 11. februar 2025
Onsdag d. 12. februar 2025
Vi har i dag været i NAC’s Green Public Space, hvor vi har lært om hvordan de gør brug af urban farming.
Vi plantede vores egne frø i små planters lavet af plastik, og besøgte Network for Active Citizens hovedkontor.
Vi så også slummen og børnene der legede med hjul som legetøj.
Dagen sluttede af med med pool og hygge på Protea Hotel, inden turen gik til lufthavnen, gennem Kampalas vilde trafik.
Nu går turen mod Danmark. Tak for en fantastisk Global Masterclass!