BILLEDKUNST
Metoder og begreber i billedkunst STX C / B
Afsnittets tekst baserer sig på let kommenterede uddrag ( i kursiv) af bekendtgørelse/ vejledning for billedkunst:
https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/gym-laereplaner-2017/stx/billedkunst-b-stx-august-2017.pdf
Billedkunst har som sit primære genstandsfelt visuelle fænomener samt æstetiske processer.
I faget oplever og undersøger eleverne forskellige visuelle fænomener, herunder visuelle kulturer, traditionelle kunstformer, nutidens kunstformer samt arkitektur, og eksperimenterer med dem for at opnå visuel, æstetisk og innovativ viden og kompetence.
Formålet med billedkunst er at give eleverne en reflekteret analytisk tilgang til visuelle fænomener og viden om disse fænomeners historiske, kulturelle og menneskelige betydning, lokalt såvel som globalt. Det sker gennem fordybelse i æstetiske oplevelser og arbejdsprocesser, hvor praksis, analyse og teori vekselvirker i undersøgelsen af almene, kunstfaglige og æstetiske problemstillinger.
Faglige mål og fagligt indhold
Eleverne skal kunne:
̶ undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori ̶ eksperimentere med forskellige metoder og strategier til at løse opgaver af visuel eller rumlig karakter i samspil med det analytiske arbejde med andres og egne værker
– forklare valg og fravalg, muligheder og begrænsninger i æstetiske og innovative processer ̶ udvælge, sammenligne og analysere et relevant visuelt og rumligt materiale med udgangspunkt i en problemstilling. Elevernes eget arbejde skal indgå i materialet
̶ forklare forskellen mellem personlig smag og analytisk tilgang ̶ forstå udvalgte perioder eller visuelle kulturers elementære karakteristiske træk
– anvende fagterminologi
– kommunikere om og ved hjælp af visuelle virkemidler, herunder digitale
– behandle problemstillinger i samspil med andre fag ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
– praktisk, analytisk og teoretisk undersøgelse af almene, kunstfaglige og æstetiske problemstillinger
̶ visuelle værker, fænomener og kulturer med følgende spredning:
- før og efter 1800 og fra de seneste 10 år, med hovedvægt på sidstnævnte periode o forskellige værktyper, medier og udtryksformer, herunder digitale
- danske, vestlige og ikke-vestlige udtryk, herunder international samtidskunst ̶
- elementære analytiske tilgange til at forstå visuelle fænomeners form, indhold og kontekst ̶ udvalgte teorier til at belyse almene, kunstfaglige og æstetiske problemstillinger
- ideerne og strategierne bag visuelle udformninger ̶ æstetiske og innovative processer.
Kommentar:
I billedkunst uddybes og udfoldes faglige mål og kernestof, væsentligst er at kuratering/ museologi er en del af B-niveauet.
Analytiske tilgange kan være formal analysen med vægt på form, indholdsanalyse med vægt på ikonografi f.eks. og social analyse med vægt på kontekst.
Teori kan f.eks. omhandle forskellige perioders karakteristiske træk og hvorfor disse udvikles eller emner indenfor kunst som f.eks. det grimmes æstetik, relationel æstetik eller skønhed og sandhed.
Æstetiske processer er undersøgelser i praksis, hvor der kan arbejdes med 2 dimensionelle udtryk som collage, tegning, maleri eller 3 dimensionelle udtryk – fra skulptur til installation samt digitale udtryk.
Alt foregår en i vekselvirkning med analyse og teori og praksis. Derfor er portefolie arbejdet så vigtigt og den indgår som eksamensgrundlag ved prøverne:
Elevernes undersøgelsesproces dokumenteres i portfolioen. Med udgangspunkt i portfolioen vurderes elevernes arbejde løbende i forhold til de stillede opgaver. I tilrettelæggelsen af det praktiske, analytiske og teoretiske arbejde skal eleverne altid gøres bekendte med, hvad der konkret forventes, og hvilke kriterier der evalueres ud fra. 3 Eleverne redigerer deres portfolio, så analytiske og praktiske valg og fravalg, problemformuleringer, teori, researchmateriale og løste opgaver tydeligt formidles. Portfolioen indgår i såvel den formative som den summative evaluering.
Tilbage til oversigt
Eksamen
Der afholdes en mundtlig prøve. Prøven består af to dele:
1) en prøve i eksaminandens eksamensprojekt, jf. pkt. 3.2.
2) en prøve i det teoretisk, praktiske og analytiske stof på grundlag af en opgave, som tager udgangspunkt i undervisningens forløb og eksaminandens portfolio, jf. pkt. 3.2.
Eksaminanden vælger rækkefølgen eller kan vælge at flette de to dele sammen.
1) Prøvedelen i eksaminandens eksamensprojekt Grundlaget for denne del af prøven er eksaminandens eksamensprojekt. Eksaminationen indledes med et oplæg, hvor eksaminanden redegør for og diskuterer centrale elementer i eksamensprojektet og processen. Oplægget uddybes i en kort samtale mellem eksaminand og eksaminator.
2) Prøvedelen i det teoretiske, praktiske og analytiske stof Eksaminanden trækker en opgave udarbejdet af eksaminator inden for et emne, der er formuleret således, at eksaminanden kan inddrage eksempler på tværs af sin portfolio og dermed undervisningens forløb, jf. pkt. 3.2.
Eksemplerne er primært visuelle værker fremstillet af andre, jf. kernestofspredningen beskrevet i pkt. 2.2, og dels eksaminandens eget praksisarbejde. Eksaminanden besvarer opgaven med udgangspunkt i portfolioens indhold. Besvarelsen uddybes i en efterfølgende samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Forberedelsestiden er ca. 60 minutter pr. eksaminand. Det samme prøvemateriale til prøvedelen i det teoretiske, praktiske og analytiske stof må højst bruges tre gange på samme hold.
Præsentationsdelen inklusive spørgsmål fra eksaminator udgør op til 2/3 af eksaminationstiden.
Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ingen forberedelsestid.
(Lærerplanen 2017)
Tilbage til oversigt
Større skriftlige opgaver med produkt
STX: SRP og HF : SSO
Billedkunst på såvel A-, B- som C-niveau kan indgå i studieretningsprojektet SRP og den større skriftlige opgave SSO på henholdsvis STX og HF. I det skriftlige produkt kan faget indgå såvel teoretisk, analytiske som praktisk. Eksempelvis kunne eleven redegøre for, analysere eller diskutere med billedkunstfaglig teori, analytiske tilgange, kernestofområder og -fænomener samt produktorienteret arbejde med i praksis at undersøge opgavens problemformulering. Den faglige arbejdsproces, hvor eleven undersøger en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem teori, analyse og praksis kan fint indgå i opgaven som en billedkunstfaglig metode. Praksis kan indgå i større eller mindre grad i projektet og kan fint baseres på teori og analytisk arbejde fra den/de andre fag, som eleven bruger i projektet. Hvis eleven vælger at arbejde praktisk og produktorienteret med centrale problemstillinger i projektet, kan visuel og skriftlig dokumentation herfor eksempelvis indgå i det redegørende, analyserende eller vurderende afsnit af opgaven eller en kort visuel og skriftlig dokumentation kan vedlægges opgaven som bilag. Se desuden vejledning for SRP i de kunstneriske fag for yderligere inspiration og vejledning. Det indskærpes, at der ikke er et krav om, at fagets praktiske metoder skal indgå i projektet. Projektet kan sagtens være rent teoretisk-analytisk, men praksis kan indgå, dersom eleven ønsker det.
SRP eksempel og med produkt praksis eksempler:
Engelsk A / Billedkunst c Opgavens område: Det grimmes æstetik – voldtægt og tortur
Opgaveformulering: Redegør for teorien om ”Det grimmes æstetik”, samt hvordan det grimmes æstetik kommer til udtryk gennem fremstillingen af kroppen i kunst og litteratur. Som en del af redegørelsen inddrages et selvfremstillet produkt, som undersøger det grimmes æstetik og kropsfremstillinger.
I forlængelse af redegørelsen ønskes en komparativ analyse af udvalgte passager af Margaret Atwoods dystopiske roman The Handmaid’s Tale (1985) og HBOs første sæson af serien af samme navn (2017). Fokusér på, hvordan voldtægt og tortur fremstilles i hhv. romanen overfor serien, samt hvordan disse fremstillinger kan anses som et udtryk for det grimmes æstetik.
Diskuter afslutningsvis, hvordan kunst, litteratur og medier bruger forskellige æstetiske virkemidler i deres fremstillinger af voldtægt og tortur, og hvordan disse virkemidler påvirker modtageren. Kom herunder ind på, hvorvidt der er en grænse for retfærdiggørelse af kriminelle handlinger gennem æstetiske fremstillinger.
HF SSO eksempel, enkeltfags på B – niveau:
Billedkunst B
Opgavens område: Hvordan kan det grimmes æstetik bruges til at forklare snapshot-genrens greb på beskueren?
Opgaveformulering:
Redegør for teorien om ”Det grimmes æstetik” og for, hvordan det grimmes æstetik kan komme til udtryk i kunstfotografiet; særligt snapshotgenren.
Foretag med baggrund i redegørelsen en komparativ analyse af 2-3 selvvalgte snapshotfotografier med fokus på, hvordan det grimmes æstetik kommer til udtryk og hvilken rolle, det spiller for oplevelsen af fotografierne.
Diskuter afslutningsvis, hvilken rolle kunstfotografiet kan spille for beskuerens oplevelse af og forhold til det tema, der iscenesættes. Som en del af diskussionen inddrages et selvfremstillet produkt, der undersøger netop dette spørgsmål ved at forene det grimmes æstetik og snapshotfotografiet.
( SRP/SSO eksempler kommer fra Viborg Gymnasium)