I Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser kapitel 10 fremgår det, at institutionen skal udvikle og anvende et kvalitetssystem, der skal indeholde en procedure for en årlig selvevaluering og den løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Kvalitetssystemet skal fastlægge en procedure for inddragelse af elever og personale og skal omfatte selvevaluering, kvalitetsudvikling og resultatvurdering i forhold til elevernes faglige niveau, trivsel samt overgang til videregående uddannelse. På grundlag af selvevalueringen udarbejder institutionen årligt en opfølgningsplan om ændringsbehov, løsningsforslag og operationelle kvalitetsmål. Det skal tillige fremgå af opfølgningsplanen, hvilke handlinger institutionen iværksætter som led i opfølgningen.

Link til Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser (se kapitel 10)

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=191190

Kolding Gymnasiums kvalitetssystem består af to dele: indeværende beskrivelse af systemet, dets opbygning og procedure samt selve kvalitetssystemet, der indeholder målsætninger, måltal, en oversigt over de konkrete handlinger, der iværksættes samt selvevaluering år for år, der leder til opfølgningsplanen for det kommende skoleår. Selve kvalitetssystemet fremstår som et Exceldokument med et indledende faneblad med et overblik over institutionens målsætninger for perioden 2020-2025, strategien mod opfyldelsen af målsætningerne samt måltal for de enkelte målsætninger. Herefter følger underliggende faneblade for hvert skoleår i perioden 2020-2025, hvoraf de konkrete handlinger i det pågældende skoleår for hver enkelt målsætning beskrives sammen med deres forankring i organisationen, måltallet for målsætningen samt en selvevaluering af de enkelte aktiviteter. Denne selvevaluering udgør herefter grundlaget for opfølgningsplanen, der udgøres af det underliggende faneblad for det kommende skoleår med de nye konkrete handlinger, som selvevalueringen bl.a. har foranlediget, for hver enkelt målsætning, deres forankring i organisationen, osv.

I det daglige arbejde på Kolding Gymnasium tilstræber vi at skabe en god skolekultur, hvor alle gør deres bedste, og hvor alle tager medansvar for at forbedre de ting, som kan gøres bedre. Nøglen hertil er evaluering.

I det følgende beskrives de overordnede rammer for evaluering på Kolding Gymnasium i en evalueringsplan, der bygger på fire elementer:

Formålet med evaluering af undervisning er først og fremmest at skabe et grundlag for dialog om undervisningen mellem eleverne og lærerne (hold/lærer). Udtrykket ”undervisning” skal i denne forbindelse forstås i bred forstand og dækker således over alt, hvad der foregår i og omkring undervisningen, og det involverer både elever og lærere. Evaluering af undervisningen handler altså både om læreren, om eleverne, og om det, der foregår omkring holdet (forberedelse, didaktik, sammenhold, adfærd, indsats m.m.).

Evaluering af undervisning finder sted to gange om året i hhv. efterårs- og forårssemesteret. Der er krav om, at evalueringerne er skriftlige, og at resultatet af evalueringerne drøftes med holdet med henblik på, at elever og lærere sammen kan gøre mere af det, der fungerer godt, og mindre af det, der ikke fungerer så godt.

Afhængigt af skolens indsatsområder, kan ledelsen præcisere, at der skal indgå bestemte elementer i evalueringen, men ellers står det læreren frit at vælge evalueringsformen, så længe den blot sker skriftligt.

Elevernes oplevelse af undervisningsevalueringen drøftes på et elevrådsmøde en gang pr. semester med deltagelse af en eller flere ledelsesrepræsentanter og evt. andre ansatte.

Undervisningsevalueringerne kan desuden indgå som en del af medarbejdersamtaler.

Afhængigt af elevens uddannelse, er der forskellige lov- og bekendtgørelsesfastsatte faglige evalueringer af eleverne (termins- og årskarakterer, obligatoriske opgaver, prøver og eksaminer). Skolen følger bekendtgørelserne på dette område, hvorfor disse ikke beskrives nærmere i dette dokument.

Langt størstedelen af evaluering af eleverne finder dog løbende sted i undervisningen. Det sker i et utal af varianter, når læreren danner sig et indtryk af elevens faglighed i undervisningen, i forbindelse med afleveringsopgaver og ved andre undervisningsrelaterede aktiviteter i skoleregi.

I nogle tilfælde evalueres der formativt med fokus på elevens læringsproces, i andre tilfælde evalueres der summativt, hvor elevens konkrete faglige udbytte er genstand for evalueringen.

Tilsammen sikrer de forskellige former for evaluering af eleverne, at den enkelte elev gennem hele uddannelsen har viden om sit faglige standpunkt, og hvad der skal til, for at hun/han kan udvikle sit udbytte af undervisningen.

Ud over den evaluering, der finder sted i forbindelse med selve undervisningen, følges elevernes og klassernes faglige og sociale udvikling også i forbindelse med to årlige klassedrøftelser, hvor teamlærere, studievejleder og en ledelsesrepræsentant gennemgår elevernes faglige standpunkt og trivsel med henblik på evt. at iværksætte særlige indsatser, hvis det er påkrævet.

Hvert år i efterårssemesteret afvikles den obligatoriske elevtrivselsundersøgelse. Resultaterne af undersøgelsen drøftes i forskellige fora med involvering af eleverne, medarbejderne og ledelsen.

Hver tredje år gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) og trivselsundersøgelse blandt skolens medarbejdere med henblik på at evaluere det samlede arbejdsmiljø på skolen.

Resultaterne heraf drøftes mellem ledelse, medarbejdere og bestyrelse og kan danne grundlag for særlige indsatser i skolens årlige handlingsplan eller kvalitetsarbejdet på skolen generelt.

I forbindelse med udarbejdelse af handlingsplan/konkrete mål for skolens kvalitetsarbejde inddrages diverse data, som siger noget om skolens kvalitet på forskellige parametre. Nogle data udspringer af den daglige drift på skolen; andre data (f.eks. udvikling i eller benchmark af karaktergennemsnit, løfteevne og overgang til videregående uddannelser) forefindes i Undervisningsministeriets datavarehus og bruges løbende i skolens kvalitetsarbejde.

August:

• De relevante udvalg udvælger på baggrund af input fra medarbejdere og elever konkrete handlinger for det kommende skoleår, og handlingerne forankres i udvalg eller hos enkeltpersoner.

September:

• Udvalgene fremlægger deres udvælgelse af skoleårets konkrete handlinger for den øvrige personalegruppe.
• Rektor udfærdiger skoleårets handlingsplan, der fremlægges for bestyrelsen.

Oktober-December:

• Klargøring og gennemførelse af obligatorisk ETU

Januar:

• Skolen modtager resultater af ETU, og ledelsen gør klar til videre behandling i relevante fora.

Marts-maj:

• Udvalgene fremlægger deres arbejde med og resultatet af skoleårets konkrete handlinger for den øvrige personalegruppe og elevrådet. I samme forbindelse indhentes ideer til nye tiltag og handlinger for det kommende skoleår.
• Ledelsen udarbejder samlet selvevaluering af handlingsplanen for det pågældende skoleår samt opfølgningsplan (=udkast til ny handlingsplan) for det kommende skoleår.

Maj:

• Selvevalueringen fremlægges for bestyrelsen sammen med udvalgenes og medarbejdernes ideer til nye tiltag. Bestyrelsen behandler selvevalueringen og de indkomne ideer og giver input til kommende handlingsplan.

Maj-juni:

• Relevante dokumenter offentliggøres på skolens hjemmeside.

Ovenstående er godkendt i Kolding Gymnasiums bestyrelse den 9.12.2021

Rektor

KG, december 2021