Skip to main content

August 2024


12 . august – Første skoledag

Første skoledag er en festdag. Et kærligt team af elev-tutorer står klar til at modtage de nye elever med Hawaii-blomsterkranse og højt humør. Senere på dagen mødes man i de nye klasser for at få bøger, skema og intro-programmet den første skoleuge. Dagen slutter med, at tutorerne laver ryste-sammen-lege med de nye elever og viser rundt på skolen.

16. August – Tour de Kolding

Fredag i den første skoleuge afholdes Tour de Kolding for 1.hf-, 1g- og Preib-klasserne. Det almindelige skema afløses af en dag med aktiviteter på skolen og forskellige steder i Kolding. Dagen afsluttes med is, kage og fælles hygge på KG.

21-23. AUGUST – 2G STUDIETUR

Alle 2g-klasser tager på en indenlands studietur. Turen går oftest til København, hvor man arbejder med fagene på en anden måde end i det daglige arbejde hjemme på skolen. 2g-ekskursionen har også et socialt formål, da man rystes godt sammen, når man er afsted sammen i flere dage.

23. august – Sjov eftermiddag

Alle klasserne på 1. årgang mødes på KG til en hyggelig eftermiddag med forskellige aktiviteter. Vi slutter dagen med fællesspisning og tager hjem ca kl. 18:30.

29. august – IB Welcome Party

På IB fejres det nye skoleår med et stort Welcome Party for alle skolens IB-elever. Festen starter om eftermiddagen med sjove konkurrencer og fortsætter med fællesspisning, underholdning og masser af hygge. Afslutningvis overrækkes diplomer til sommerens IB graduates. 3i står for planlægning, pyntning og madlavning (som et stort CAS-projekt).

30. august – Fredagscafé

Årets første fredagscafé. Fredagscafeerne på KG er kendte for den gode stemning. Skolens elever samles i kantineområdet for en snak med vennerne, lidt god musik og en sodavand eller øl. Nogle går hjem efter en time. Andre bliver lidt længere og mødes måske senere på aftenen. Det bestemmer man selv. Men hyggelige og sjove er fredagscaféerne altid.

September 2024


September – Introtur 1HF og pre-ib

På introturen for lærer man sine klassekammerater at kende gennem en masse sjove ryste-sammen aktiviteter. Turen går til Grænseborgen ved Hejlsminde, hvor vi overnatter. Med på turen er to af klassens lærere. 

6.september – Idrætsdag

På idrætsdagen dyster alle skolens elever mod hinanden i et hav af discipliner. Der er flere konkurrencer i spil: bedste udklædning, bedste optræden og vinder af idrætskonkurrencen. Hvert andet år afsluttes dagen med det legendariske sæbekasseløb. Det skal opleves!

9-13. september – STUDIETURE 2HF, 3G OG 3I

I uge 37 tager 2hf., 3g og 3i på studietur. Europæiske storbyer som Berlin, Amsterdam, Rom og Barcelona er populære destinationer, men nogle år er der også klasser, som tager længere væk, fx til Marrakech eller New York. Studieturen er altid en kæmpe oplevelse, hvor man bliver klogere på livet, på sine fag og på hinanden.

24. september – Forældreaften
Elever på 1. årgang + 2i deltager sammen med deres forældre til forældreaften. Her kan klassens elever og forældre møde hinanden og nogle af klassens lærere. Man vil høre mere om hvad der generelt skal ske fremover på uddannelserne, og hvordan man vælger forskellige fag (IB), studieretninger (STX) og fagpakker (HF).

23-27. SEPTEMBER – NATURVIDENSKABSFESTIVAL

KG har fantastiske rammer for naturvidenskab. Det markerer vi hvert år med en naturvidenskabsfestival, hvor eleverne på de naturvidenskabelige studieretninger hører gode foredrag, ser spændende eksperimenter og i det hele taget dykker ned i naturvidenskabens fascinerende verden. 

26. september  – Det rullende universitet

En del af SDU’s studerende kommer på besøg på KG og overtager al undervisning hele dagen. De vil undervise i spændende og aktuelle faglige emner og de vil også fortælle om livet som universitetsstuderende.

Oktober 2024


4. oktober – Første SVADA-fest

KG-elevernes eget festudvalg, SVADA inviterer til årets allerførste SVADA-fest – i folkemunde Scorefesten. Med grønt, gult eller rødt armbånd signaleres, om man er “ledig”, eller om man har en kæreste i forvejen. Det er en aften på elevernes præmisser, det er sjovt, og det er festligt.

5. oktober – FLOK fest

FLOK-festen står for første lørdag i oktober. Flok-festen er en årligt tilbagevendende fest for tidligere elever. Det er altid et brag af en gensynsfest med alt, hvad dertil hører: god mad, underholdning, live-band og dans.

24. oktober – HF aften

Mere information følger

November 2024


11-15. november – 1.g introtur

Alle de nye 1g-klasser skal på en 2-dages introtur efter studieretningsstarten. Turen har både et socialt sigte (sammenrystning af de nye studieretningsklasser) og et fagligt sigte (intro til fagene).

29. november – fredagscafé

Julemåneden står for døren og dermed en lang række af KG’s forskellige juletraditioner, som, juleløb, julesweaterdag og Santa Lucia optog. Løjerne indledes med juleklip og pyntning af klasselokalet samt fredags-julecafé.

December 2024


20. december – SVADAs julefest
Den sidste dag før juleferien afholder SVADA årets brag af en julefest, hvor man kan have en god fest med sine venner fra skolen inden ferien.

2025


Januar 2025

22. januar – Åbent hus 

Kom på besøg når vi holder åbent hus fra kl. 19.00-21.00.

Aftenen starter med et fælles oplæg om skolen i fællesområdet, hvorefter der vil være mulighed for sammen med KG-ambassadørerne at gå på opdagelse på skolen.  Her vil du opleve en række KG-elever i gang med fagligt arbejde og sociale tiltag, så du får et godt indtryk af livet på skolen.Herefter vil der være oplæg om skolens uddannelser, studieretninger og fagpakker, så du vil have rig mulighed for at få indsigt i netop den uddannelse, du ønsker.

Har du konkrete spørgsmål, vil elever, lærere, studievejledere, læsevejledere og SPS-vejledere stå klar og besvare dem.

25. januar – Besøgsdag på KG 

Vi åbner skolen op og byder indenfor fra kl. 11.00-14.00.

Du kan komme på det tidspunkt, der passer dig. Ved din ankomst vil du blive mødt af din helt egen KG-elevambassadør, der viser dig rundt på skolen.Du vil undervejs opleve en række KG-elever i gang med fagligt arbejde og sociale tiltag, så du får et godt indtryk af livet på skolen.

Efterfølgende vil du og dine forældre sammen med din KG-elevambassadør få mulighed for at få information om den uddannelse, som du ønsker at høre mere om, samt svar på dine individuelle spørgsmål hertil fra elever, lærere, studievejledere, læsevejledere og SPS-vejledere. 

27.-28. januar – Årets musical

Glæd jer til et brag af en elevstyret musical. Mere information følger 

Februar 2025


3-13. februar – Global Masterclass tager til Uganda 

I skoleåret 2024/2025 skal 18 elever fra Kolding Gymnasium (KG) på tværs af uddannelsesretninger, gøres til dybt engagerede ambassadører for FN’s Verdensmål. Dette sker gennem en 10-dages studierejse til Tororo, hvor eleverne skal samarbejde med frivillige fra den lokale ugandiske NGO Hands of Hope (HoH).

Læs mere om turen her

Uge 6 – Terminsprøver

Der afholdes terminsprøver for skolens elever

22.februar – DOT483

DOT 483 er KG’s store skolefest for skolens elever, lærere og forældre. Aftenen starter for afgangseleverne med at danse les lanciers på Koldinghus. Herefter er der på KG fælles spisning og underholdning for alle med mad fra kokkekompagniet. Forskellige bands vil spille op, og musikken er tilpasset så både elever og forældre kan være med.DOT er årets største fest, man ikke vil gå glip af. 

Læs meget mere om DOT her

Marts 2025


April 2025


Maj 2025


16.maj – fredagscafé

Kom med til årets sidste fredagscafé. 

Juni 2025


26. juni – Translokation

Mere information følger