Danskfaget er et humanistisk og hermeneutisk fag. Du skal lære at undersøge tekster og producere tekster.

Vi arbejder i faget med et udvidet tekstbegreb. Det betyder, at en ”tekst” skal forstås meget bredt: Det er alt fra fiktionstekster (fx noveller, digte og spillefilm) til faktatekster (fx nyhedsartikler, politiske taler, debatindlæg og dokumentarfilm) – og genremæssige blandingsformer (fx autofiktion).

I faget har vi desuden tre perspektiver: et sprogligt, et litterært og et mediemæssigt perspektiv.

Analyse og fortolkning:

De forskellige teksttyper og de tre perspektiver gør, at vi i dansk skal kunne foretage mange slags tekstundersøgelser, fx:

• Litterær analyse og fortolkning af romaner, digte, noveller, eventyr osv.
• Filmanalyse af kortfilm, dokumentarfilm, kampagnefilm osv.
•  Journalistisk analyse af artikler, reportager osv.
• Sproglig analyse
• Samtaleanalyse
• Diskursanalyse
• Retorisk analyse
• Kommunikationsanalyse

Som vi kan se, indgår ordet ”analyse” i alle tilgange, og den grundlæggende metode i dansk er netop analyse og fortolkning. Du skal lære at nærlæse en konkret tekst og besvare centrale spørgsmål som:

1.       Hvad handler teksten om? (Indhold)
2.       Hvordan fremstiller teksten dette indhold? (Form)
3.       Hvorfor er indholdet fremstillet på denne måde? (Hensigt og virkning)

At analysere betyder, at du undersøger en teksts bestanddele hver for sig, fx dens komposition eller dens sprog. Når du har undersøgt tekstens forskellige dele for sig selv, skal du samle dine pointer i en samlet fortolkning af teksten. 

Målet med din analyse og fortolkning er at nå frem til en bedre forståelse af tekstens indhold (fx dens tema og evt. budskab) og samspillet mellem tekstens forskellige dele, fx forholdet mellem indhold og form.

Perspektivering: Du skal lære at sætte teksten ind i en større kontekst, fx tendenser i samtiden og den litteraturhistoriske periode.

Vurdering: Du skal lære at vurdere en tekst ud fra forskellige kriterier, fx retorisk gennemslagskraft i forhold til modtagergruppen.

Sammenligning: Du skal også lære at sammenligne teksten med andre beslægtede tekster, hvor du både kan se væsentlige ligheder og forskelle.

Dokumentation: Du skal også lære at dokumentere dine påstande med citater og henvisninger til teksten.Husk det danskfaglige motto: ”Ned i teksten, op i karakter”.

Gode råd til tekstundersøgelser:

•         Du skal argumentere i din analyse og fortolkning. Forestil dig, at du skal overbevise modtageren om rigtigheden af netop din tolkning.
•         Du skal bruge relevante faglige begreber. De faglige begreber afhænger af teksttypen og den stillede opgave.
•         Du skal beskrive effekten af de virkemidler, som teksten benytter.
•         Du skal dokumentere dine påstande med eksempler fra teksten, fx ved at bruge citater og henvisninger. . 
•         Du skal forsøge at koble dine iagttagelser sammen, så din undersøgelse fremstår sammenhængende og velformuleret – som en hel tekst, der er let og interessant for læseren at læse. Du bør altså ikke følge en analysemodel trin for trin.

Særligt om analyse og fortolkning af fiktionstekster:

Når du analyserer og fortolker fiktionstekster, er der mange relevante dele af teksten, der er værd at undersøge. Her er en liste med nogle af de vigtigste punkter:

1)    Genre: Du skal forstå tekstens genre, da det er afgørende for din forståelse af teksten. I genreundersøgelse er vigtige begreber fx genretræk, genreforventninger og genrebrud.

2)    Komposition: Du skal forstå tekstens komposition. Hvordan er teksten bygget op, og hvorfor er den bygget op på den måde?

3)    Univers (personer, miljø og symbolik): Du skal lære at karakterisere personerne og deres relationer, ligesom du skal lære at karakterisere miljøet, både det fysiske og det sociale/psykiske, og forstå tekstens brug af symboler.

4)    Fortæller: Du skal lære at forstå fortællertypen og synsvinklens betydning.

5)   Sprog og andre formtræk (fx visuelle virkemidler eller auditive virkemidler): Du skal lære at forstå sprogets betydning for teksten, herunder brug af sproglige virkemidler, såsom troper og figurer. Du skal lære at fortolke, hvilken effekt virkemidlerne har, fx hvordan en stor brug af metaforer kan give teksten en poetisk stil.  

Metodetrekant:

Når du undersøger en fiktionstekst, kan du anlægge forskellige fokus. For at forstå de forskellige fokus kan vi bruge metodetrekanten: