Metoder og begreber
Danskfaget er et humanistisk og hermeneutisk fag. Du skal lære at undersøge tekster og producere tekster.
Vi arbejder i faget med et udvidet tekstbegreb. Det betyder, at en ”tekst” skal forstås meget bredt: Det er alt fra fiktionstekster (fx noveller, digte og spillefilm) til faktatekster (fx nyhedsartikler, politiske taler, debatindlæg og dokumentarfilm) – og genremæssige blandingsformer (fx autofiktion).
I faget har vi desuden tre perspektiver: et sprogligt, et litterært og et mediemæssigt perspektiv.
Analyse og fortolkning:
De forskellige teksttyper og de tre perspektiver gør, at vi i dansk skal kunne foretage mange slags tekstundersøgelser, fx:
- Litterær analyse og fortolkning af romaner, digte, noveller, eventyr osv.
- Filmanalyse af kortfilm, dokumentarfilm, kampagnefilm osv.
- Journalistisk analyse af artikler, reportager osv.
- Sproglig analyse
- Samtaleanalyse
- Diskursanalyse
- Retorisk analyse
- Kommunikationsanalyse
Som vi kan se, indgår ordet ”analyse” i alle tilgange, og den grundlæggende metode i dansk er netop analyse og fortolkning. Du skal lære at nærlæse en konkret tekst og besvare centrale spørgsmål som:
- Hvad handler teksten om? (Indhold)
- Hvordan fremstiller teksten dette indhold? (Form)
- Hvorfor er indholdet fremstillet på denne måde? (Hensigt og virkning)
At analysere betyder, at du undersøger en teksts bestanddele hver for sig, fx dens komposition eller dens sprog. Når du har undersøgt tekstens forskellige dele for sig selv, skal du samle dine pointer i en samlet fortolkning af teksten.
Målet med din analyse og fortolkning er at nå frem til en bedre forståelse af tekstens indhold (fx dens tema og evt. budskab) og samspillet mellem tekstens forskellige dele, fx forholdet mellem indhold og form.
Perspektivering: Du skal lære at sætte teksten ind i en større kontekst, fx tendenser i samtiden og den litteraturhistoriske periode.
Vurdering: Du skal lære at vurdere en tekst ud fra forskellige kriterier, fx retorisk gennemslagskraft i forhold til modtagergruppen.
Sammenligning: Du skal også lære at sammenligne teksten med andre beslægtede tekster, hvor du både kan se væsentlige ligheder og forskelle.
Dokumentation: Du skal også lære at dokumentere dine påstande med citater og henvisninger til teksten.Husk det danskfaglige motto: ”Ned i teksten, op i karakter”.
Gode råd til tekstundersøgelser:
- Du skal argumentere i din analyse og fortolkning. Forestil dig, at du skal overbevise modtageren om rigtigheden af netop din tolkning.
- Du skal bruge relevante faglige begreber. De faglige begreber afhænger af teksttypen og den stillede opgave.
- Du skal beskrive effekten af de virkemidler, som teksten benytter.
- Du skal dokumentere dine påstande med eksempler fra teksten, fx ved at bruge citater og henvisninger. .
- Du skal forsøge at koble dine iagttagelser sammen, så din undersøgelse fremstår sammenhængende og velformuleret – som en hel tekst, der er let og interessant for læseren at læse. Du bør altså ikke følge en analysemodel trin for trin.
Særligt om analyse og fortolkning af fiktionstekster:
Når du analyserer og fortolker fiktionstekster, er der mange relevante dele af teksten, der er værd at undersøge. Her er en liste med nogle af de vigtigste punkter:
1) Genre: Du skal forstå tekstens genre, da det er afgørende for din forståelse af teksten. I genreundersøgelse er vigtige begreber fx genretræk, genreforventninger og genrebrud.
2) Komposition: Du skal forstå tekstens komposition. Hvordan er teksten bygget op, og hvorfor er den bygget op på den måde?
3) Univers (personer, miljø og symbolik): Du skal lære at karakterisere personerne og deres relationer, ligesom du skal lære at karakterisere miljøet, både det fysiske og det sociale/psykiske, og forstå tekstens brug af symboler.
4) Fortæller: Du skal lære at forstå fortællertypen og synsvinklens betydning.
5) Sprog og andre formtræk (fx visuelle virkemidler eller auditive virkemidler): Du skal lære at forstå sprogets betydning for teksten, herunder brug af sproglige virkemidler, såsom troper og figurer. Du skal lære at fortolke, hvilken effekt virkemidlerne har, fx hvordan en stor brug af metaforer kan give teksten en poetisk stil.
Metodetrekant:
Når du undersøger en fiktionstekst, kan du anlægge forskellige fokus. For at forstå de forskellige fokus kan vi bruge metodetrekanten:
Tekst: Du kan vælge at fokusere på selve teksten. Der findes forskellige tekstorienterede tilgange, hvor de vigtigste er den nykritiske læsemetode og den strukturalistiske læsemetode.
I den nykritiske læsning (https://www.gymdansk.dk/nykritikken.html) sætter vi teksten i centrum, og vi undlader at inddrage faktorer uden for teksten (fx forfatteren), når vi undersøger den.
I den strukturalistiske læsning (https://dansksiderne.dk/index.php?id=4992) undersøger vi teksten for faste strukturer, der går igen på tværs af tekster og tid. Det er fx strukturalistisk at undersøge tekster med udgangspunkt i aktantmodellen eller berettermodellen.
Afsender: Vi kan fokusere på tekstens afsender og undersøge relationer mellem forfatter og tekst. Der findes forskellige afsenderorienterede metoder: den psykologiske læsemetode (https://dansksiderne.dk/index.php?id=4991) og den biografiske læsemetode. I nyere tid er en genre som autofiktion blevet meget udbredt, hvilket har den biografiske læsemetode aktuel igen. I den biografiske læsning (https://dansksiderne.dk/index.php?id=4987) undersøger man sammenhængen mellem forfatteren og teksten, så teksten afspejler forfatterens liv. Det er fx sådan, man typisk læser “Den grimme ælling” af H.C. Andersen.
Omverden: Vi kan fokusere på tekstens forhold til omverdenen, her især samfundet. Vi kan se på de underliggende værdier og ideologier i teksten. Her har vi metoder som den ideologikritiske/socialhistoriske læsemetode (https://metodebogen.dk/index.php?id=5696) og den postkoloniale læsning (https://www.gymdansk.dk/postkolonial-laeligsning.html).
Modtager: Vi kan fokusere på modtageren, dvs. på læserens oplevelse af teksten. I den læserorienterede/receptionsorienterede metode (https://metodebogen.dk/index.php?id=5706) tager vi afsæt i læsernes undren og spørgsmål, der guider vores undersøgelse.
Tilbage til oversigt
Eksamen
A-niveau (STX)
I dansk er der to eksamener: en skriftlig prøve og en mundtlig prøve.
Den skriftlige prøve
Til den skriftlige prøve får du fem forskellige opgaver at vælge imellem. Du skal besvare én af dem. På STX kan du vælge mellem at skrive:
- en analyserende artikel (https://www.gymdansk.dk/analyserende-artikel.html)
- en debatterende artikel (https://www.gymdansk.dk/debatterende-artikel.html)
- en reflekterende artikel (https://www.gymdansk.dk/reflekterende-artikel.html)
Genrerne gennemgås kort i eksamenssættet.
Prøvens varighed er fem timer. Du må ikke kommunikere med andre eller bruge internettet (ud over bestemte hjemmesider, som din lærer skriver ind i din undervisningsbeskrivelse). Du må bruge alle dine noter og bøger.
Til den skriftlige prøve vil du blive bedømt på:
- at du besvarer den stillede opgave på en tilfredsstillende måde
- at du bruger danskfaglig viden og metode, der er relevant i sammenhængen
- at du behersker den skriftlige fremstilling (at du kan sætte en tekst sammen og at du staver korrekt), herunder at du staver korrekt
- at du viser formidlingsbevidsthed (at du tænker på din læser, når du skriver, og at du forstår genren, skriver personligt, spændende osv.), herunder at du forstår genren, skriver personligt og fængende osv.
Den mundtlige prøve
Til den mundtlige prøve trækker du et eksamensspørgsmål, der stiller spørgsmål til en ukendt tekst. Tekstmaterialet må ikke overskride fem normalsider (a 2400 tegn, inkl. mellemrum) eller 12 minutters afspillet tekst.
Der er 60 minutters forberedelse, og eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Til forberedelsen må du bruge de samme hjælpemidler, som du må til den skriftlige eksamen (se ovenfor).
Du begynder eksaminationen med at holde et mundtligt oplæg på 8-10 minutter. Resten af tiden består en faglig samtale mellem dig, din lærer og din censor.
Til den mundtlige prøve vil du blive bedømt på:
- at du besvarer den stillede opgave på en tilfredsstillende måde
- at du anvender danskfaglig viden og metode, der er relevant i sammenhængen
- at du behersker den mundtlige fremstilling
A-niveau (HF)
I dansk er der to eksamener: en skriftlig prøve og en mundtlig prøve.
Den skriftlige prøve
Til den skriftlige prøve får du fem forskellige opgaver at vælge imellem. Du skal besvare én af dem. På HF kan du vælge mellem at skrive:
- en analyserende artikel (https://www.gymdansk.dk/analyserende-artikel.html)
- en debatterende artikel (https://www.gymdansk.dk/debatterende-artikel.html)
Genrerne gennemgås kort i eksamenssættet.
Prøvens varighed er fem timer. Du må ikke kommunikere med andre eller bruge internettet (ud over bestemte hjemmesider, som din lærer skriver ind i din undervisningsbeskrivelse). Du må bruge alle dine noter og bøger.
Til den skriftlige prøve vil du blive bedømt på:
- at du besvarer den stillede opgave på en tilfredsstillende måde
- at du bruger danskfaglig viden og metode, der er relevant i sammenhængen
- at du behersker den skriftlige fremstilling (at du kan sætte en tekst sammen og at du staver korrekt), herunder at du staver korrekt
- at du viser formidlingsbevidsthed (at du tænker på din læser, når du skriver, og at du forstår genren, skriver personligt, spændende osv.), herunder at du forstår genren, skriver personligt og fængende osv.
Den mundtlige prøve
Til den mundtlige prøve trækker du et eksamensspørgsmål, der stiller spørgsmål til en ukendt tekst. Tekstmaterialet må ikke overskride fem normalsider (a 2400 tegn, inkl. mellemrum) eller 12 minutters afspillet tekst.
Der er 60 minutters forberedelse, og eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Til forberedelsen må du bruge de samme hjælpemidler, som du må til den skriftlige eksamen (se ovenfor).
Du begynder eksaminationen med at holde et mundtligt oplæg på 8-10 minutter. Resten af tiden består en faglig samtale mellem dig, din lærer og din censor.
Til den mundtlige prøve vil du blive bedømt på:
- at du besvarer den stillede opgave på en tilfredsstillende måde
- at du anvender danskfaglig viden og metode, der er relevant i sammenhængen
- at du behersker den mundtlige fremstilling