DRAMATIK
Metoder og begreber
I dramatik arbejder vi med metoder, som undersøger skuespillerens virkemidler som beherskelsen af krop, stemme, blik, mimik, gestik, bevægelse, rum, og relation, teaterforestillingens elementer i forhold til rum, figur og forløb, iscenesættelsen og stilarternes udtryk og intention i forhold til publikum, værkernes indhold og dramaturgi som kan være montage, cirkulær eller liniær og teaterum og scenografi, lyd, lys, kostumer og andre æstetiske virkemidler.
Begreber i dramatik er bl.a. at arbejde ”på gulv”, dvs. øvelser, improvisationer, eksperimenter i praksis, dramaturgiske analyser af tekst, realisationsanalyse, som er begrundede forslag til at realisere teksten på en scene, forestillingsanalyse, som er analyse af en færdig forestilling, samt analyser af scenebilleder eller stills – f.eks. med vægt på skuespillerens virkemidler eller af de æstetiske greb. Faget arbejder med fagbegreber som Verfremdungseffekter, site specific theater, kukkasse, skindialog, undertekst, arrangement, scenografi, kongeside og dameside, akt, scene, sekvens, replikker, psykologisk regi, handlings regi, miljøregi.
Begreber og metoder i dramatik dækker over arbejdet med at udfolde fagets identitet og formål, som er (i uddrag fra undervisningsministeriet):
Identitet
Dramatik er et fag, som forbinder skabende processer inden for scenekunst med overvejelser over de æstetiske udtryk. Det betyder, at faget beskæftiger sig med at skabe, forstå og reflektere over forskellige former for iscenesættelse i en aktuel eller historisk kontekst. Stoffet er teatraleiscenesættelser af menneskelige livsvilkår, handlinger og relationer. Udtryksmidlerne er scenekunstens: krop, stemme, sprog, rum og tekniske virkemidler. Overvejelserne over de æstetiske udtryk går fra en beskrivelse og forståelse af de skabende processer til analyse, fortolkning og perspektivering af iscenesættelsen. Arbejdet med scenekunst integrerer det kommunikative, det refleksive, det kreative og det kollaborative med henblik på almen dannelse, identitetsudvikling og studiekompetence og åbner for forbindelser mellem elevernes faglige og personlige engagement.
Formål
Faget dramatik C bidrager til uddannelsens overordnede målsætning, ved at eleverne opnår grundlæggende viden om og færdigheder i at skabe og analysere sceniske udtryk samt handlekraft til at udvikle og virkeliggøre egne ideer, herunder at indgå i forpligtende samarbejder om iscenesættelse for eller med en målgruppe. Således udvikles elevernes kreative og innovative kompetencer. Der lægges vægt dels på elevernes viden og kundskaber om samt færdighed i at analysere og vurdere den skabende proces og det æstetiske udtryk, dels på deres evne til at kombinere teori og dramatisk praksis på en reflekteret måde (..)
Tilbage til oversigt
Særlige forhold i dramatik
Kan eleverne tage udgangspunkt i en film eller serie?
Ja, men ikke alle film og serier er velegnede. Råd eleverne til at vælge en film eller serie, hvor det er muligt at bringe kernefagligheden i dramatik i spil. Det skal være tydeligt, hvordan der er arbejdet med arrangement, spillestil eller andre kernefaglige forhold. En dramaturgisk analyse må ikke forveksles med en filmanalyse.
Må eleverne tage udgangspunkt i en forestilling de har oplevet, men som ikke er optaget?
Ja. Det kan nemlig være rigtig svært at få fat i videoproduktioner af teaterforestillinger, og selv om teatrene ofte har dokumentationsvideoer af deres forestillinger, kan de pga. rettighedsspørgsmål ikke udlevere dem.
Hvis eleverne vælger at skrive om en forestilling, som går i teatret, så råd dem til at se forestillingen flere gange. Bed dem også om at inddrage forskelligt tilgængeligt materiale som dokumentation (fotos, trailer eller manuskript) eller tegne en sceneskitse selv. På den måde sikres det, at censor har en rimelig mulighed for at bedømme projektet.
Hvad skal eleverne helst vælge: en forestillingsanalyse eller en realisationsanalyse?
Begge analysetyper er mulige. Erfaringen viser, at det kan være svært at lave en god realisationsanalyse.
Det er et problem, hvis de konkrete forslag til realisationen ikke bliver analytisk begrundet overhovedet, eller hvis de kun bliver begrundet isoleret set og ikke sat i en større sammenhæng. Gør derfor eleverne opmærksom på, at forslaget til realisation skal være begrundet i en overordnet samlende idé med forestillingen.
Skal der indgå et ukendt bilag i opgaveformuleringen?
Ikke nødvendigvis. Ifølge læreplanen for SRP skal opgaveformuleringen ” inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med eleven under vejledningen og ikke indgår i elevens problemformulering”. Kravet kan honoreres på forskellige måder. Opgaveformuleringen kan fx indeholde en pointering af et bestemt analyseområde, som skal inddrages i besvarelsen, eller være ledsaget af et citat, som eleven skal inddrage og reflektere over. Opgaveformuleringen kan også være ledsaget af et bilag i form af et uddrag af en teoretisk tekst eller en af kort artikel eller anmeldelse. Det er imidlertid ikke tanken, at et bilag skal være af et omfang, så det bliver endnu en kilde, der supplerer det kildemateriale, eleven selv har fundet.
Kan eleverne tage udgangspunkt i deres eget skabende arbejde?
Ja, læreplanen for SRP siger fx: ” Ved studieretningsprojekter, hvori kunstneriske fag eller innovative løsninger indgår, kan en del af det anvendte materiale være et selvproduceret produkt.” Det er selvfølgelig vigtigt, at eleven forholder sig analytisk og teoretisk til sit produkt.
Tilbage til oversigt
Eksamen
C-niveau (STX)
Dramatiks metoder og begreber knytter sig både til tekst, proces og produkt, og til eksamen vurderes de faglige mål, hvor det skabende, det samarbejdende, forståelsen for og analysen af egne og andres arbejder vægtes højt.
Til eksamen vises eksamensprojektet, hvor der vises en gennembearbejdet sekvens på 4-6 pr. mand i max 5 mands gruppe, derefter er der en gruppesamtale med en digital præsentation som grundlag og der afsluttes med en individuel samtale med eleven. Til denne samtale trækker eleven et spørgsmål, som henviser til dele af de opgivne forløb og læsestoffet hertil iflg. uv. beskrivelsen. I undervisningsbeskrivelsen skal det fremgå, at der bla. er arbejdet med to væsensforskellige teaterformer med et historiske tidspænd imellem sig. Det kan f.eks. dækkes ved at arbejde med realisme med udspring i 1870´erne og med det moderne samtidsteater. Til den endelige karaktergivning til eksamen lægges der vægt på:
- Projektarbejdets kompleksitet og sværhedsgrad
- Realisationens grad af gennemarbejdelse
- Eksaminandens evne til at kommunikere til målgruppen
- Eksaminandens overblik og detaljerede forståelse af hele projektarbejdet
- Eksaminandens evne til under samtalen at udfolde nye sider af projektarbejdet.
Ved anden del af prøven lægges der vægt på:
- Eksaminandens evne til at reflektere fagligt funderet over skabende praksis
- Eksaminandens evne til at forklare og reflektere over relevant scenekunstnerisk teori og historie.
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Ved prøve, hvor faget indgår i fagligt samspil med andre fag, lægges der vægt på eksaminandens evne til:
- At behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- At demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
B-niveau (STX)
B niveauet skal inddrage en teatertradition mere, udvikle et stort projekt mere, og eksamensformen er en todelt mundtlig prøve – i alt 45 minutter for den enkelte elev.
Første del: Forevisning af projekt + faglig samtale om proces og produkt med digital præsentation
Anden del: Individuel mundtlig prøve i ukendt prøvemateriale (+ forberedelsestid og portfolio)