ENGELSK

Metoder og begreber

Engelsk er et humanistisk fag og arbejder derfor med den humanistiske og hermeneutiske metode. I engelsk arbejder vi med tekster produceret af mennesker for at forstå den historiske, kulturelle og samfundsmæssige kontekst, værket er et produkt af. Vi bruger det udvidede tekstbegreb i engelsk, hvilket vil sige, at fx en film også anses som en tekst.

Når du skal arbejde med materialer til engelskfaget, skal du starte med at gøre dig klart, hvilken type værk, der er tale om: fiktion eller non-fiktion.

Under fiktion og non-fiktion findes der forskellige metoder. I denne oversigt findes de mest anvendte metoder, men der findes også flere.

Ved hver metode er der indsat en oversigts-figur. Alle figurer er fra bogen ”Skriftlig eksamen i engelsk – STX og HF”, Bjørn Christensen og Poul Tornøe, Gyldendal, 2019.

Fiktion

Litteratur f.eks. novelle, roman, drama eller digt.

Analysemetode 1: Nykritisk metode

Med den nykritiske metode opfatter man litterære tekster som uafhængige af faktorer udenfor teksten (e.g. konteksten eller forfatteren), så fokus er på nærlæsning af teksten; hvad siger teksten i sig selv, og hvordan fortælles den. Figuren nedenfor viser en oversigt over, hvilke analytiske begreber man kan inddrage ved en nykritisk læsning af et værk. Når man analyserer en tekst med inddragelse af nedenstående begreber, kigger man på, hvordan de forskellige elementer kan understøtte fortællingen. Fx hvad er effekten af at bruge en første-persons fortæller? Hvorfor hører vi historien fra denne karakters perspektiv?

Film

Man bruger to overordnede metoder til analyse af fiktionsfilm. Man bruger den nykritiske metode til analyse af indhold og form (se under forrige punkt). Den anden metode er analyse af de filmiske virkemidler. Når man analyserer de filmiske virkemidler, er det med henblik på at finde ud af, hvordan de bruges til at understøtte fortællingen eller budskabet. Fx hvordan lys bruges til at vise stemningen eller kontrasten mellem det gode og det onde, eller hvordan vinkler bruges til at vise magtforhold mellem karaktererne.

Metode 2: Filmiske virkemidler

Non-fiktion

Skrevne tekster f.eks. artikel, tale, interview, essay, memoir.

Non-fiktionstekster adskiller sig fra fiktionstekster ved at de behandler noget ”virkeligt”. Her analyserer vi argumentationen, den sproglige stil og intentionen bag teksten. Nedenfor kan du se en oversigt over, hvilke analytiske begreber man kan inddrage i en non-fiktions-analyse. Her kan man fx kigge på, hvilken betydning tekstens intenderede målgruppe har for afsenderens sprogbrug, eller hvilken type argumenter afsenderen anvender for at overbevise modtageren om sin påstand.

Analysemetode 3: Retorisk analyse

Visuelle og auditive tekster f.eks. dokumentar, TEDtalk, explainer, podcast

Nonfiktions-tekster kan også være i visuelt eller auditivt format, såsom dokumentarer.

Ligesom man bruger to metoder til en fiktions-filmanalyse, bruger man også to overordnede metoder til at analysere en non-fiktions dokumentar eller podcast. Man bruger retorisk analyse til analyse af indhold og form (se ovenover). Den anden metode er analyse af de filmiske virkemidler (se under punktet ”Film”).

Arbejder man med en dokumentar findes desuden forskellige dokumentar-analyse-modeller. Fx https://indidansk.dk/analysehjul/dokumentarfilm/

Arbejder man med en podcast findes specifikke podcast-analyse-modeller. Fx https://udoglaer.dk/sites/udoglaer.dk/files/material/analyseark_til_podcast.pdf

Og: https://indidansk.dk/podcast-genretraek/

Andre metoder

Nykritisk læsning som analysemetode i engelskfaget er nok den mest almindelige. Men ligesom i danskfaget, bruger vi også andre typer læsninger.

Fx

Biografisk læsning: her ses værk og forfatter som en enhed, der gensidigt belyser hinanden. Vi læser teksten i lys af, hvad vi ved om forfatteren.

Postkolonial læsning: her analyserer man værket ud fra et kolonialisme-kritisk perspektiv og prøver at se ud over den typiske eurocentriske vinkel.

Komparativ metode: en sammenlignende analyse. Hvad har to (eller flere) værker tilfælles? Hvad adskiller to (eller flere) værker? Hvorfor er værkerne sammenlignelige?

Tilbage til oversigt

Eksamen

STX B-niveau

Skriftlig eksamen

Eksamen varer 5 timer, som du selv skal disponere til at besvare fem opgaver:

Assignments 1-4: grammatiske/sproglige opgaver (med tilladte hjælpemidler)

Assignment 5: en opgave i skriftlig fremstilling, hvor du kan vælge mellem

5A: ’summary’ samt analyse og fortolkning af en fiktionstekst
5B: ’summary’ samt analyse og diskussion af en non-fiktionstekst inkl. en kort video.

Der gives én samlet karakter for den samlede besvarelse.

Mundtlig eksamen

Der gives 60 min. forberedelse til en 30-minutters eksamination (inkl. votering) i en ukendt fiktiv eller ikke-fiktiv tekst (på 2-5 normalsider), der knytter an til et af de tematiske emner, holdet opgiver til eksamen. Den ukendte tekst skal præsenteres, analyseres, fortolkes og perspektiveres til emnet.

Den trukne eksamenstekst vil være tilføjet korte instrukser på engelsk, der angiver, hvordan eleven skal arbejde med materialet. Eksaminationen indledes med elevens præsentation, ca. 8 minutter, af det ukendte tekstmateriale og former sig efterfølgende som en samtale mellem eksaminand og eksaminator, hvor censor kan inddrages.

STX A-niveau

Skriftlig eksamen

Eksamen varer 5 timer, som du selv skal disponere til at besvare fire opgaver:

Assignments 1-3: grammatiske/sproglige opgaver (med tilladte hjælpemidler)

Assignment 4: en opgave i skriftlig fremstilling, hvor du kan vælge mellem

4A: analyse og fortolkning af en fiktionstekst
4B: analyse og diskussion af en non-fiktionstekst inkl. en kort video.

Der gives én samlet karakter for den samlede besvarelse.

Mundtlig eksamen

Der gives 60 min. forberedelse til en 30-minutters eksamination (inkl. votering) i en ukendt fiktiv eller ikke-fiktiv tekst, der knytter an til et af de tematiske emner, holdet opgiver til eksamen. Den ukendte tekst (på 2-5 normalsider) skal præsenteres, analyseres, fortolkes og perspektiveres til emnet.

Den trukne eksamenstekst vil være tilføjet korte instrukser på engelsk, der angiver, hvordan eleven skal arbejde med materialet. Eksaminationen indledes med elevens præsentation, ca. 8 minutter, af det ukendte tekstmateriale og former sig efterfølgende som en samtale mellem eksaminand og eksaminator, hvor censor kan inddrages.

HF B-niveau

Skriftlig eksamen

Eksamen varer 5 timer, som du selv skal disponere til at besvare seks opgaver:

Assignments 1-5: grammatiske/sproglige opgaver (med tilladte hjælpemidler)

Assignment 6: en opgave i skriftlig fremstilling, hvor du kan vælge mellem

6A: ’summary’ samt analyse og fortolkning af en fiktionstekst
6B: ’summary’ samt analyse og diskussion af en non-fiktionstekst inkl. en kort video
6C: ’summary’ samt analyse og diskussion af en kortfilm

Der gives én samlet karakter for den samlede besvarelse.

Mundtlig eksamen

Der gives 60 min. forberedelse til en 30-minutters eksamination (inkl. votering) i en eller flere fiktive eller ikke-fiktive tekster, der knytter an til et af de tematiske emner, holdet opgiver til eksamen. Eksamensteksten (2-3 normalsider eller 6-9 minutters afspillet tekst eller en kombination) skal præsenteres, analyseres, fortolkes og perspektiveres til emnet. Såvel kendte som ukendte tekster kan indgå, men mindst én tekst skal være ukendt.

Den trukne eksamenstekst vil være tilføjet korte instrukser på engelsk, der angiver, hvordan eleven skal arbejde med materialet. Eksaminationen indledes med elevens præsentation, ca. 8 minutter, af det ukendte tekstmateriale og former sig efterfølgende som en samtale mellem eksaminand og eksaminator, hvor censor kan inddrages.