GRÆSK

Metoder og begreber

Faget

Græsk giver viden om antikken og dens efterliv. Gennem læsning af græske originaltekster og græske monumenter opnås færdigheder i at læse tekster på originalsproget og forholde sig til sproget og sprog generelt. Det sproglige og indholdsmæssige arbejde med antikke græske originaltekster står derfor centralt i faget. Men også hvordan antikken sætter sig spor i senere tids sprog og kultur. Græsk er et humanistisk fag, og udgangspunktet for fagets metoder er hermeneutisk. Teksterne og monumenterne er knyttet til en bestemt historisk, kulturel og åndshistorisk kontekst, og teksterne skal læses på deres egne præmisser. (se Vejledning til Græsk A, stx (uvm.dk))

Genstand: Græske tekster og monumenter fra den antikke kultur og deres senere betydning.

Metode: Autopsi (læse teksten ved selvsyn – dokumentarisk)

Hvordan: Nærlæsning med forklaringen af: ord/formuleringer – tekst – kontekst.

Tekstkritik: Forholde sig til teksten overlevering og teksten særpræg
Sprog: Oplæsning – form – syntaks – oversættelse
Hermeneutik: Fortolkning

Dokumentation vha. henvisninger og citater fra teksten.

Se også http://www.kgklassiker.dk/83851398

Perspektiveringen undersøger, hvordan den klassiske tekst er blevet brugt i en ny sammenhæng. Undersøgelse skal tage udgangspunkt i form og indhold. Find her ligheder og forskelle. (se http://www.kgklassiker.dk/82948977)

Samtalen er en central arbejdsform i undervisningen og til eksamen. Dels for at tilegne sig viden, men også for at bearbejde den umiddelbare oplevelse af stoffet.

Metode

Fagets helt centrale metode er den grundige, autoptiske nærlæsning af originalteksterne, der danner udgangspunkt for en analyse og fortolkning. Det vil være naturligt at begynde med oversættelsen, når tekstens mening skal etableres, og arbejdet med fagets hjælpemider som ordbog og grammatik står derfor helt centralt. Tekstens mening etableres dog ikke alene gennem ordbog og grammatik, idet viden om fx tekstens forfatter, genre, kontekst og samtid bidrager til at etablere dens betydning. (Se også Vejledning til Græsk A, stx (uvm.dk))

Nærlæsningen tager udgangspunkt i de enkelte ord og formuleringer, sådan som de rimeligvis må forstås i konteksten og i værket. Analysen og fortolkningen af tekststykket eller værket vil derfor altid foregå under inddragelse af konkrete tekststeder som belæg. I tillæg til nærlæsningen er der et meget stort antal metoder og analysestrategier, man kan anvende, alt efter om der fokuseres på tekstinterne eller teksteksterne faktorer. Moderne litteraturteoretiske tilgange kan inddrages til at åbne for flere perspektiver af teksten, men det bør ikke ske for teoriens skyld, men altid med respekt for teksten selv. (Se også Vejledning til Græsk A, stx (uvm.dk))

Tilbage til oversigt

Eksamen

Prøveformer (se graesk-a-stx-august-2017.pdf (uvm.dk))

Den skriftlige prøve

Grundlaget for den skriftlige prøve er et centralt stillet opgavesæt. Prøvens varighed er fem timer.

Den mundtlige prøve

Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som fordeles ved lodtrækning. Opgaven skal bestå af:

en græsk eksamenstekst bestående af et enkelt stykke græsk originaltekst på højst ¼ normalside prosa eller op til 15 vers poesi udtaget repræsentativt dækkende blandt de statarisk læste tekster. Ved kortere tekster, f.eks. digte, kan flere tekster indgå i opgaven. Teksterne skal da være af samme forfatter
en efterantik ekstemporaltekst på op til to normalsider eller antikt monument, gennemgået eller ikke gennemgået, samt et efterantikt, perspektiverende monument, som ikke er gennemgået i undervisningen.

Der udformes lige mange opgaver af hver type. Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Prøvematerialet vælges af eksaminator. Det samme prøvemateriale må anvendes højst to gange på samme hold. Både vasemaleri, arkitektur og skulptur skal være repræsenteret i de antikke monumenter. Opgaverne må ikke være forsynet med vejledende spørgsmål eller instrukser. En normalside prosa er 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum), en normalside poesi er 30 vers, en normalside afspillet tekst er ca. 3 minutter.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid.

Til eksaminationen må kun medbringes de notater, eksaminanden har udarbejdet under forberedelsen. Notaterne må ikke indeholde en oversættelse af hele eksamensteksten eller større sammenhængende dele heraf. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Der prøves i oplæsning, oversættelse, sproglig analyse og indholdsforståelse af den græske eksamenstekst. Hele den græske eksamenstekst oversættes. Eksaminator udpeger den eller de sætninger, der skal analyseres sprogligt. Eksaminanden skal redegøre for den græske eksamensteksts mening og indhold og for den sammenhæng, hvori den er læst. Med den efterantikke ekstemporaltekst prøves eksaminandens evne til at sætte den græske eksamenstekst eller temaer fra undervisningen i et kulturhistorisk perspektiv. Det antikke monument beskrives, analyseres og fortolkes. Med det efterantikke perspektivmonument prøves eksaminandens evne til at sætte monumentet eller temaer fra undervisningen i monumenter i et kunst- og kulturhistorisk perspektiv.

Hovedvægten ved eksaminationen lægges på den græske eksamenstekst.

Faglige mål

Eleverne skal kunne:

̶ oplæse og oversætte ubearbejdede græske originaltekster med brug af fagets hjælpemidler

̶ analysere og fortolke græske tekster og monumenter i deres historiske, samfundsmæssige og kulturelle kontekst og perspektivere dem i forhold til såvel antik som senere kultur

̶ identificere, forklare og forholde sig til væsentlige værdier, begreber og tanker i antikken

̶ vurdere oversættelser ud fra sammenligning med den græske originaltekst

̶ anvende viden om græsk morfologi, syntaks og semantik til at beskrive og analysere græsk, især attisk

̶ gøre rede for og reflektere over forskelle mellem græsk og elevernes andre sprog, herunder dansk

̶ overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i senere kultur

̶ udnytte deres viden om det græske sprog til at genkende og forklare fremmedord, låneord, oversættelseslån og videnskabelige fagbegreber i øvrigt

̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag

̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.