KEMI

Metoder og begreber

Eksperimentelt arbejde står centralt i kemi, idet kemisk viden er baseret på empiri, som kun kan indhentes gennem forsøg, egne eller andres. Ved mange eksperimenter er det vigtigt at følge en øvelsesvejledning. Her er der typisk tale om deduktive øvelser. Der vil også indimellem være eksperimenter eller dele af eksperimenter med krav om mere selvstændigt arbejde, hvor man arbejder med en afgrænset problemstilling og selv tilrettelægger induktive elementer for at få svar på problemstillingen. Eksperimenterne kan tilrettelægges både kvalitativt og kvantitativt.

Inden for kemi vil man anvende forskellige eksperimentelle metoder i forbindelse med laboratoriearbejdet, herunder separation, syntese og identifikation, titrering, vejeanalyse, spektrofotometri, spektroskopi og kromatografi.

I kemi og i kemiundervisningen bruger man med forskellige tilgange og anvender dem til at beskrive forskellige egenskaber ved stofferne.

Mikroskopisk tilgang

Man forestiller sig, at man kan ”se” de enkelte molekyler og ioner. Dette kan for eksempel anvendes til at forklare, hvorfor nogle stoffer kan reagere med hinanden og hvordan de gør det.

Makroskopisk tilgang

Man ser ikke på de enkelte molekyler, men på mange molekyler på en gang. For eksempel når en mængde stof har en bestemt temperatur, så svarer det til at alle molekylerne tilsammen har en bestemt gennemsnitlig kinetisk energi.

Model tilgang

I nogle dele af kemien arbejder man meget med matematiske modeller. Man bruger en tilgang, som minder meget om det man gør i matematik:

(kilde: Jensen, K. B. S. (2012). Anvendelse og modellering i matematik – et teoretisk blik. LMFK-Bladet, 2012(2), 2730. http://lmfk.dk/artikler/data/artikler/1202/1202_27.pdf)

Den virkelige opgave i dette tilfælde er så en kemisk problemstilling.

Dette er særligt relevant i det fagområde, som hedder reaktionskinetik, hvor man forsøget at finde ud af, hvor hurtigt en kemisk reaktion forløber. Dette er for eksempel relevant, når man skal vurdere holdbarheden af en fødevare.

Tilbage til oversigt

Eksamen

C-niveau (HF)

Mundtlig eksamen

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator i det udtrukne fag.

Opgaven indeholder en overskrift, angivelse af eksperimentelt arbejde, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde, der skal inddrages, en kort præciserende tekst samt bilagsmateriale i form af figurer, forsøgsdata og lignende.

Bilagsmaterialet skal kunne danne basis for faglig uddybning og perspektivering ved inddragelse af undervisningens kernestof og supplerende stof og feltarbejdet, det eksperimentelle eller andet empiribaseret arbejde. Bilagsmaterialet skal have et omfang, så hele materialet kan forventes inddraget under eksaminationen Der inddrages eksperimentelt arbejde, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde i alle opgaver. Opgaverne uden bilag skal være kendte af eksaminanderne inden prøven. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid. Opgaven med bilagsmateriale udleveres ved forberedelsestidens start. Prøven indledes med eksaminandens korte præsentation og former sig dernæst som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Bilagsmaterialet og det til opgaven knyttede eksperimentelle arbejde, feltarbejde eller andet empiribaserede arbejde skal inddrages i eksaminationen.

B-niveau (STX og HF)

Mundtlig eksamen

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator. Opgaven dækker både teoretisk stof og eksperimentelt arbejde, som fagligt er knyttet til hinanden. Opgaven indeholder en overskrift, en kort præciserende tekst og mindst et bilag. Bilag skal kunne danne baggrund for faglig uddybning og perspektivering med inddragelse af kernestof eller supplerende stof. Bilagets indhold skal have et omfang, således at hele bilagets indhold kan forventes inddraget under eksaminationen. Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen i al væsentlighed dække faglige mål, kernestoffet og supplerende stof.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid, i hvilken eksaminanden, i den udstrækning det er praktisk muligt, har adgang til relevant eksperimentelt udstyr og relevante kemikalier. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i opgaven. Under eksaminationen skal relevant eksperimentelt udstyr og relevante kemikalier være til rådighed. Eksperimentelt udstyr og bilag skal inddrages i eksaminationen.

A-niveau (STX)

Skriftlig eksamen

Skriftlig prøve på grundlag af et centralt stillet opgavesæt, som består af opgaver stillet inden for kernestoffet.

Prøvens varighed er fem timer.

Mundtlig eksamen

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator. Opgaven dækker både teoretisk stof og eksperimentelt arbejde, som fagligt er knyttet til hinanden. Opgaven indeholder en overskrift, en kort præciserende tekst og mindst to bilag, som udgør bilagsmaterialet.

Bilagsmaterialet skal kunne danne baggrund for faglig uddybning og perspektivering med inddragelse af faglige metoder, kernestof og supplerende stof, og det skal have et omfang, så hele materialet kan forventes inddraget under eksaminationen.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid, i hvilken eksaminanden, i den udstrækning det er praktisk muligt, har adgang til relevant eksperimentelt udstyr og relevante kemikalier. Bilagsmaterialet knyttet til den udtrukne opgave udleveres ved forberedelsens start. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i opgaven. Under eksaminationen skal relevant eksperimentelt udstyr og relevante kemikalier være til rådighed. Eksperimentelt udstyr og bilagsmaterialet skal inddrages i eksaminationen.