Metoder

Naturgeografi/geografi arbejder med systematisk iagttagelse, undren og refleksion over forhold i omverdenen, hvilket skaber en problemorienterede og eksperimentel tilgang.

Geografien har overordnet set tre ben at stå på videnskabeligt. Et fællestræk, der altid medtænkes er det rumlige perspektiv (kort, landskabsfoto, geologisk profil, foto af byen).

Naturgeografi har dog sit primære fokus rettet mod naturvidenskaben og dens metoder.

Kilde: Hansen, F. og Simonsen, K. (2007) Geografiens videnskabsteori – en introducerende diskussion, 1. udgave, 3. oplag, Roskilde Universitetsforlag (side 105)

Fremgangsmåde – metode til indsamling og analyse af empiri (arbejder med egen eller andres empiri):

• Det kvantitative eksperiment: Her er målet at opstille eller undersøge en matematisk model mellem årsag og virkning, resultatet fremstilles i en graf. Kun en variabel ændres (variabelkontrol). Eksempel: Volumen af havvand i et glas måles som funktion af vandets temperatur.
• Det kvalitative eksperiment: Målet er at anskueliggøre en proces der foregår i naturen. Processen simplificeres og evt. skaleres ned. Målet er at lave en begrebsmodel – en forståelse af processer og dermed er fokus på en kvalitativ beskrivelse. Eksempel: vise Grønlandspumpens effekt i et vandkar ved hjælp af salinitets- og temperaturforskelle.
• Feltarbejde – observation: indsamle information på et givent sted på et givent tidspunkt. Her er det vigtigt at beskrive konteksten. Feltarbejde uden måleinstrumenter, eksempel: tolkning af geologisk profil eller landskab eller byrum. Naturgeografiske spor til analysen dokumenteres i form af fotos, skitser mm.
• Feltarbejde – måling: Kan kun foretages med et måleinstrument. Her er det vigtigt man følger en bestemt procedure og notere den relevante kontekst. Eksempel: måling af lufttemperaturen
• Feltarbejde – interviews: en væsentlig kilde til forståelsen af sammenspillet/problemstillinger mellem mennesker og naturgrundlaget. Her analyseres ud fra fortolkning. Eksempel: hvad mener de lokale om et naturgenopretningsprojektet?
• Laboratorieanalyser af prøver: der er flere områder hvor en laboratorieanalyse er relevant for at finde specifikke egenskaber af prøver. Eksempel: sigteanalyse, porøsitetsbestemmelse mm. Fastlagt (reproducerbar) procedure for at finde frem til sammenlignelige størrelser.
• Klassifikation af prøve: Handler om at sortere empiri efter bestemte egenskaber så som farve, form, størrelse osv. Eksempel: klassificere de forskellige vulkantyper. Klassifikationen gøres relevant i samspillet mellem empiri og teori.
• Analyse af rumlige mønstre: Centralt for geografifaget. Her analyseres kort, foto af landskab, satellitbillede, et geologisk profil. Eksempel: Tolkning af et verdenskort over temperaturstigning de sidste 100 år. Vi leder efter tegn på processer ved at se på rumlige mønstre.
• Analyse af tabeldata i tid: ved anvendelse af tabeldata i fx form af grafanalyse forsøger vi ofte at få et tidsligt overblik over en udvikling for til sidst at kunne forklare denne udvikling. Eksempel: Hvordan har Danmarks olieforbrug ændret sig de sidste 100 år? Når man analysere sådanne grafer er det en fordel at gøre det tredelt 1) Beskriv grafen og den udvikling du hæfter dig ved 2) Forklar udviklingen ud fra teori eller viden du mener er relevant 3) Vurder betydningen af grafen for din undersøgelse.

Begreber

STX B/C-niveau

• Jordens udvikling, den pladetektoniske model
• Kredsløb (fx geologisk, vand, kulstof) og menneskers anvendelse af ressourcer
• Landskabsdannelse
• Det globale vindsystem og klimasystemet
• Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
• Jordens energiressourcer, energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
• FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

HF C-niveau

• Vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
• Jordens og landskabernes processer
• Natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
• Naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
• Befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden.

Større opgaver

• Naturgeografi kan både på C- og B-niveau indgå i større skriftlig opgaver sammen med et studieretningsfag på A-niveau.
• Idet geografien rummer samfund-, human- og naturvidenskabelige dimensioner er det et fag, der er oplagt at kombinere med andre fag for at belyse en problemstilling. Det er dog vigtigt, at den anvendte metode ikke er ens for begge fag.
• Eksempler på emner til en større tværfaglig opgave:
  • Hvorfor investerer de danske kommuner i klimatilpasningsprojekter?
  • Hvordan sikres en bæredygtig produktion af råstoffer til batterier i El-biler?
  • Hvordan sikres et bæredygtigt forbrug af plast i Danmark?
  • Hvorfor er skovrydningen i Amazonas problematisk?
  • Hvordan sikres en bæredygtig fødevareproduktion?
  • Hvordan løses manglen på vandressourcer i storbyområder?