Skip to main content

OLDTIDSKUNDSKAB

Metoder og begreber
Eksamen

Metoder og begreber

Faget

I oldtidskundskab studerer man antikkens kultur og forestillinger, dvs. perioden i europæisk historie fra ca. 750 f.Kr. til ca. 500 e.Kr. Man beskæftiger sig dokumentarisk med tekster og monumenter, som har betydet noget for senere tids tænkning, litteratur, værdier m.m.

 

Genstand: Græske og romerske tekster og monumenter for at for den antikke kultur og den senere betydning.

Metode:       Autopsi (nærlæse teksten ved selvsyn – dokumentarisk)

Hvordan:     Nærlæsning med forklaringen af: ord/formuleringer – tekst – kontekst.

Dette skal dokumenteres vha. henvisninger og citater fra teksten.

Perspektiveringen undersøger, hvordan den klassiske tekst er blevet brugt i en ny sammenhæng. Undersøgelse skal tage udgangspunkt i form og indhold. Find her ligheder og forskelle for at vise, hvorfor det antikke forlæg er brugt. Se http://www.kgklassiker.dk/82948977

Samtalen er en central arbejdsform i undervisningen og til eksamen. Dels for at tilegne sig viden, men også for at bearbejde den umiddelbare oplevelse af stoffet.

 

Metode

Udgangspunktet for fagets metode er autopsi. Autopsi betyder, at man læser ved ”selvsyn”, dvs. at læsningen ikke på forhånd er givet ved en teori eller en model for læsningen, men at man læser dokumentarisk. Man læser altså ikke om teksterne, men læser teksterne selv, som de er skrevet. Derfor skal man også hele tiden henvise til teksten, citere og forholde sig til disse tekstnedslag.

Fagets helt centrale metode er derfor den grundige nærlæsning af teksterne, der danner udgangspunkt for en analyse og fortolkning. Nærlæsningen tager udgangspunkt i de enkelte ord og formuleringer, sådan som de rimeligvis må forstås i konteksten og i værket. Analysen og fortolkningen af tekststykket eller værket vil derfor altid foregå under inddragelse af konkrete tekststeder som belæg. Moderne litteraturteoretiske tilgange kan inddrages til at åbne for flere perspektiver af teksten, men det bør ikke ske for teoriens skyld, men altid med respekt for teksten selv. (Kilde: Vejledning til Græsk 2017 https://uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/laereplaner-2017/stx-laereplaner-2017)

Nærlæsning er fagets helt centrale metode (jf. afsnittet om metoder ovenfor i denne vejledning), og derfor skal nærlæsning praktiseres igennem hele forløbet i undervisningen. Nærlæsning er karakteriseret ved en vekselvirkning mellem en særlig opmærksomhed på tekstens enkeltdele og et helhedsorienteret syn på tekstens samlede udtryk, indhold og kontekst. Analysen og fortolkningen vil altid have teksten som sit udgangspunkt og skal begrundes ved hjælp af konkrete nedslag i teksten. Nærlæsningen skal være opmærksom på flertydigheder i ord og formuleringer, og den skal have konteksten i værket, genren og tiden som rettesnor for den rimelige forståelse af det enkelte udsagn. (Kilde: Vejledning til Græsk 2017 https://uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/laereplaner-2017/stx-laereplaner-2017)

Tilbage til oversigt

Eksamen

C-niveau (STX)

Prøveform (oldtidskundskab-c-stx-august-2017.pdf (uvm.dk))

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som fordeles ved lodtrækning. Opgaven skal bestå af:

1) en antik eksamenstekst bestående af et enkelt tekststykke på højst en normalside prosa eller 50 vers poesi fra en af de basistekster, der er behandlet i undervisningen. Ved korte basistekster, f.eks. digte eller breve, kan flere basistekster indgå i opgaven. Teksterne skal da være af samme forfatter.

2) en efterantik ekstemporaltekst på op til tre normalsider eller et antikt monument, gennemgået eller ikke gennemgået, samt et efterantikt, perspektiverende monument, som ikke er gennemgået i undervisningen.

Der udformes lige mange opgaver af hver type. Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål. Prøvematerialet vælges af eksaminator. Det samme prøvemateriale må anvendes højst to gange på samme hold. Homer og romersk litteratur skal indgå i prøvematerialet. Opgaverne må ikke være forsynet med vejledende spørgsmål eller instrukser. En normalside prosa er 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum), en normalside poesi er 30 vers, en normalside afspillet tekst er ca. 3 minutter.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid.

Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminanden skal analysere og fortolke den antikke eksamenstekst og placere den i den sammenhæng, hvori den er læst. Det antikke monument beskrives, analyseres og fortolkes. Med den efterantikke ekstemporaltekst prøves eksaminandens evne til at sætte den antikke eksamenstekst eller temaer fra undervisningen i et kulturhistorisk perspektiv. Med det efterantikke perspektivmonument prøves eksaminandens evne til at sætte det antikke monument eller temaer fra undervisningen i monumenter i et kunst- og kulturhistorisk perspektiv.

Hovedvægten ved eksaminationen lægges på den antikke eksamenstekst.

Faglige mål (oldtidskundskab-c-stx-august-2017.pdf (uvm.dk))

Eleverne skal kunne:

  • analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
  • beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere
  • kultur
  • identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
  • overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
  • nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
  • behandle problemstillinger i samspil med andre fag
  • demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Tilbage til oversigt