Psykologi er et fag, som videnskabsteoretisk kan placere sig i både det naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsfaglige hovedområde. I undervisningen gør faget brug af teorier, begreber og empiriske studier, som andre psykologier og forskere har beskrevet og gennemført. Vi anvender denne viden til at forstå menneskets adfærd. Vi arbejder mest med analyse af andres forskning, men afprøver også af og til metoderne selv, særligt på B-nivau.

Naturvidenskabelig metode i psykologi

I den naturvidenskabelige tradition er der fokus på mennesket som objekt. Vi vil forstå, hvordan den menneskelige psyke, krop, hjerne og nervesystem fungerer og påvirkes ift. adfærd, som fx stress eller afhængighed. For at undersøge dette tages der udgangspunkt i objektivitet, dvs. noget, der konkret kan observeres, måles, vejes, tælles eller scannes. Data kan fx indsamles via laboratorie eksperimenter, felteksperimenter, fysiologiske målinger, kvantitative spørgeskemaer og strukturerede kvantitative observationer.

Eksempler:

• Hvordan påvirker neurotransmittere vores adfærd, fx dopamin og afhængighed?
• Hvilke områder i hjernen er aktive under forskellige opgaver, som fx hukommelse eller øjenkontakt?
• Hvordan påvirkes nervesystemet under akut og kronisk stress?
• Hvordan reagerer et barn på adskillelse – og genforening med sin omsorgsperson?

Humanistisk metode i psykologi

I den humanvidenskabelige tradition er fokus på mennesket som et subjekt med bevidste hensigter og en fri vilje. Formålet er at søge efter det særlige ved det enkelte individ, som fx motiver, hensigter, mening og oplevelser. Hvorfor er personen for eksempel motiveret for en bestemt adfærd? Hvad kan personen få ud af det? Hvordan opleves det for personen? Data kan fx indsamles via fx kvalitative observationer, casestudier, kvalitative interviews og kvalitative spørgeskemaer, for at indfange menneskets subjektive oplevelser.  Der er fokus på at analysere data med brug af psykologisk viden fra teorier og øvrig empiri.

Eksempler:

• Hvad motiverer til læring for det enkelte individ? Hvilke faktorer gør sig gældende?
• Hvordan opleves det at lide af kronisk stress?
• Hvilken rolle spiller sociale medier for den det enkelte menneskes identitet?
• Hvilken historisk udvikling er der sket i psykiatrien – og hvordan har det påvirket patienterne?

Samfundsvidenskabelig metode i psykologi

I den samfundsvidenskabelige tradition er fokus på at forstå individet som en del af menneskeskabte samfundsstrukturer og processer. Psykologifaget beskæftiger sig med samfundsmæssige problemstillinger med en psykologisk vinkel, som fx hvordan det senmoderne samfund, sociale medier og særlige normer i samfundet påvirker menneskets psyke og adfærd. Data indsamles med både kvalitative og kvantitative metoder og ofte anvendes sociologisk teori til at forstå de samfundsmæssige og kulturelle kontekster, som mennesket er indlejret i.

Eksempler:

• Hvorfor er stress udbredt i det senmoderne samfund?
• Hvordan påvirker en individualistisk versus kollektivistisk kultur det enkelte menneske og dets livsvalg, fx med henblik på ægteskab, familie og erhverv?
• Hvilken rolle spiller sociale medier for unges udvikling af identitet?

Kvantitativ metode

De kvantitative metoder er beskrivende data i talform. Fokus er her at kvantificere data, altså at gøre forskellige psykologiske fænomener målbare. Vi skal kunne tælle, veje og måle.

Disse metoder søger generelle beskrivelser af et psykologisk fænomen, som kan udtrykkes i fx talmateriale. Ét eksempel kunne være en intelligens- eller personlighedstest, hvor man søger et numerisk tal som grundlaget for individets IQ eller personlighed. Kvantitativ metode dækker også eksperimenter og forsøg, hvor man søger at isolere konkrete variabler og opstille generelle forklaringer på de observerede fænomener.

Det overordnede formål med kvantitative metoder er beskrivelse og forklaring. Disse metoder producerer hårde data (baseret på tal).

Kvalitativ metode

De kvalitative metoder kigger som udgangspunkt indefra og ud. Disse metoder handler om at indfange det specifikke og det særlige for det enkelte individ. Det kan være en holdning eller opfattelse, men også en tekst eller forfatters budskab. De kvalitative metoder vil ofte centrere sig om en eller anden form for fortolkningsproces og analyse.

De søger ikke efter lovmæssigheder eller neutrale observationer af virkeligheden, men mere mod en forståelse og tolkning af den virkelighed, der undersøges.

De kvalitative metoder anvendes ofte inden for den humanvidenskabelige del af psykologien, men også inden for dele af den samfundsvidenskabelige psykologi. Det overordnede formål her er forståelse og fortolkning. Disse metoder producerer bløde data (baseret på tekst som fx oplevelsesbeskrivelser, observationsnotater, transskriberede interviews) og rige data (en stor mængde data med unikke og subjektive detaljer).

Typiske metoder i psykologi

• Spørgeskema:
  • En hurtig og nem måde at indsamle en masse data.
  • Kan bestå af forskellige typer spørgsmål: lukkede spørgsmål (ja/nej, på en skala fra 1-10) og åbne spørgsmål, hvor folk selv skriver et svar. De lukkede spørgsmål giver kvantitative data, der er lette at sammenligne og lave statistik på. De åbne spørgsmål giver kvalitative data, der tilføjer en højere grad af dybdeforståelse.
  • Spørgeskemaer kan bruges til at danne overblik over korrelationer og lave generaliseringer.

• Interview:
  • Struktureret/lukket: Der er en fast interview-guide (manuskript), der ikke kan afviges fra. Det resulterer i data der er nemme at sammenligne, men giver ikke så stor dybde-forståelse.
  • Semi-struktureret: Der er en interview-guide, men det er muligt at stille uddybende spørgsmål.
  • Ustruktureret/åbent: Der er tænkt over temaer og idéer til, hvad interviewet skal handle om, men der er ikke fastlagt nogle spørgsmål. Det resulterer i meget dybdegående data, men de er svære at sammenligne på tværs af deltagere.
  • Individuelt vs. fokusgruppe: Interviews kan foretages med enkeltpersoner og med fokusgrupper. Ved fokusgruppe-interviews samles 6-12 mennesker og så skal de diskutere spørgsmål og emner, som intervieweren stiller. Styrken ved en fokusgruppe er, at man får et mere nuanceret billede på et emne, da samtalen mellem deltagerne bringer nye idéer og vinkler i spil, som måske ikke var opstået ved individuelle interviews. Det er også en hurtig måde at samle en masse data. Svaghederne ved fokusgrupper er, at der kan sidde nogle mere dominerende og udadvendte deltagere, som kommer til at fylde meget på bekostning af input fra mere stille deltagere.

• Eksperiment:
  • Et eksperiment består typisk af en kontrolgruppe og en eksperimentgruppe. I et eksperiment sammenligner man, hvad der sker (AV: den afhængige variabel) når man laver én ændring i, hvad deltagerne udsættes for (UV: den uafhængige variabel).
  • Laboratorie-eksperiment: Her henter man deltagerne ind i et ”laboratorie”, hvor man har nogle meget kontrollerede omgivelser. Det betyder, at hvis den afhængige variabel ændrer sig, når den uafhængige variabel manipuleres, så kan vi tale om et kausalitetsforhold (årsagssammenhæng). Det er altså på grund af ændringen i den uafhængige variabel, at vi ser en ændring i den afhængige variabel. Til gengæld kan på grund af den høje kontrol og kunstighed ved situationen ikke være sikre på, at deltagerne ville opføre sig på samme måde i virkeligheden.
  • Felt-eksperiment: Her undersøger man deltagerne i et mere naturligt miljø. Det betyder, at vi mister en stor grad af kontrol over omgivelserne, og vi kan derfor ikke være ligeså sikre på et kausalitetsforhold som ved et laboratorie-eksperiment. Til gengæld opfører deltagerne sig sandsynligvis mere naturligt og på den måde er resultaterne måske mere valide og generaliserbare.
  • Naturligt eksperiment: Her er den uafhængige variabel ikke introduceret af forskerne, men opstår ”naturligt”. Naturlige eksperimenter er fx hvis man vil undersøge, hvordan hhv. mænd eller kvinder reagerer i en særlig situation (forskerne kan jo ikke tilfældigt fordele deltagerne i grupperne, da det er givet på forhånd, hvem der er ”mand” eller ”kvinde”). Det kan også være, man vil undersøge, hvordan folk er blevet påvirket af en naturkatastrofe. Svagheden ved et naturligt eksperiment er, at man ikke kan tale om kausalitet, men kun korrelation.

• Observation:
  • Skjult vs. åben: en skjult observation er, når de personer der observeres, ikke er klar over de bliver observeret. Det betyder, at de opfører sig mere naturligt og resultaterne derfor har en højere validitet. Det er dog også et etisk problem, at man observerer folk uden deres samtykke. En åben observation er det modsatte – deltagerne er klar over, de bliver observeret. Nu er der ingen etiske dilemmaer, men til gengæld risikerer man at deltagerne agerer anderledes end de ellers ville have gjort.
  • Deltagende vs. ikke-deltagende: En deltagende observation er når den person, der observerer, er en del af den gruppe, der observeres. Styrken ved denne type observation er at, deltagerne måske agerer mere naturligt og at observatøren har bedre adgang til at observere. Svagheden er at observatøren har nogle forventninger og bias, der kan gøre at de kigger efter noget bestemt ved bestemte deltagere i gruppen og overser andre ting. Ikke-deltagende observation er så det modsatte – observatøren er ikke en del af gruppen, der observeres. Det betyder, at observatøren har et mere objektivt syn på, hvad der foregår, men at deltagerne måske også opfører sig mindre naturligt pga. tilstedeværelsen af en fremmed.
  • Struktureret vs. ustruktureret: En struktureret observation betyder, at man har en tjekliste med forskellige typer adfærd man kigger efter. Det resulterer i kvantitative data, som er lette at sammenligne. En ustruktureret observation betyder, at man noterer al adfærd ned, man ser og i så mange detaljer som muligt. Måske har man et fokuspunkt. En ustruktureret observation resulterer i kvalitative data. Det kan være svært at få ALT noteret ned, og derfor misser man muligvis også noget.

• Caseanalyse:
  • Dette er primært en metode vi selv anvender i undervisningen. I en case-analyse benytter vi vores psykologiske viden til at forstå en person/situation fra virkeligheden. Vores analyse-materiale kan være en dokumentar, interviews eller fx en artikel om en person. På baggrund af analyse-materialet opstiller vi en problemstilling, som vi besvarer ved hjælp af inddragelse af de faglige begreber og undersøgelser vi har arbejdet med i undervisningen. Styrkerne ved case-analyser er, at man får et dybdegående perspektiv på en bestemt sag. Til gengæld kan vi ikke vide, om den viden vi kommer frem til kan generaliseres.