Religion på c-niveau er et obligatorisk fag for alle studieretninger på STX. Religion på b-niveau er et valgfag på STX og HF, og som i mange tilfælde bygger ovenpå den erhvervede viden fra religion på c-niveau. På HF indgår religion på c-niveau som en del af kultur-og samfundsfagsgruppen (KS-faget). Her indgår religionsfaget både i samarbejdet med historie og samfundsfag i tværfaglige forløb, og for sig selv i særfaglige forløb. På begge uddannelser arbejdes der med religion i en dansk og global kontekst. Der er dog mulighed for en grundigere behandling af religion i en global kontekst på b-niveau. På b-niveau er der også fokus på skriftlighed i form af et religionsfagligt projekt, samt udadrettede aktiviteter som feltarbejde eller besøg hos religiøse grupperingers kultsteder. 

I religionsfaget har vi som metodisk udgangspunkt, at religion er noget mennesker gør. Vi interesserer os derfor ikke for, hvorvidt de enkelte religioner er sande, falske, bedre eller dårligere. Vi studerer alle religionerud fra det samme objektive udgangspunkt, hvor vi prøver at forstå og forklare religionerne og deres myter, ritualer, etik, dogmer, institutioner osv. ud fra de samme teorier, begreber og metoder.  

Med andre ord skal du i religionsfaget lære at være metodisk ateist, der kan arbejde med alle religioner, også måske din egen, udefra. Du må tro på alt hvad du vil, men denne tro kan ikke danne udgangspunkt, for det videnskabelige studie af religion. Du kommer med andre ord ikke til at tro hverken mere eller mindre af at have religion i gymnasiet, men du kommer forhåbentligt til at kunne forstå og forklare religionernes fantastisk spændende verden og virkningshistorie.  

Hovedområder:

Religion kan studeres på et utal af måder. Man kan således arbejde med religionshistorie, religionssociologi, religionspsykologi, religionsfænomenologi, religionsfilosofi m.m. I gymnasiet vil du typisk arbejde mest med religionsfænomenologi og religionssociologi, som du kan se beskrevet nedenfor. Fælles for dem begge er dog, at vi arbejder hermeneutisk. Det vil sige, at vi først og fremmest nærlæser og analyserer empirisk materiale, det være sig tekster eller billeder, for derigennem at afdække materialets betydning. Dette sker i en kontinuerlig proces og vekselvirkning mellem teksten/billedet og din egen forforståelse og forståelse af teksten samt den tilegnede viden om emnet. 

Religionsfænomenologi: Den religionsfænomenologiske metode har fokus på at sammenligne religiøse fænomener som myte, ritual, offer m.v. på tværs af religioner. Man finder hermed lighedstræk og forskelle mellem religioner for eksempel på menneskesyn, frelsessyn, lidelsessyn, gudsopfattelse og synet på det hinsidige. Dette er en metode, der anlægger en udefra-synsvinkel på religion.  

Religionssociologi: Fra det samfundsvidenskabelige felt anvendes den religionssociologiske metode, hvor man undersøger forholdet mellem religion og samfund. Det kan både ske gennem kvantitative og kvalitative undersøgelser.  

Ved en kvantitativ undersøgelse kan man fx finde frem til en større gruppes holdninger til en specifik sag. Her kan et spørgeskema med lukkede spørgsmål anvendes, som man kan få et stort antal individer til at besvare. 

En kvalitativ undersøgelse kan anvendes, når man ønsker at gå i dybden med få personers holdninger og oplevelser. Undersøgelsen kan have form af længere, dybdegående interviews af enkeltpersoner med åbne spørgsmål, der kredser omkring et udvalgt emne 

Metoder: Hvordan læser vi tekster i religion 

Metode er et ord for, hvordan man arbejder systematisk med det, faget studerer. I religion vil man typisk analysere tekster, genstande eller fx religiøse handlinger. Teksterne kan ofte sige noget om de fænomener, som kendes fra fænomenologien, men fremgangsmåden i analysen er som udgangspunkt hermeneutisk. 

Man kan dele fremgangsmåden op i tre: en karakteristik, analyse og fortolkning og en perspektivering: 

KARAKTERISTIK af teksten er en beskrivelse af, hvad der er særlig for teksten. Hvad er det for en tekst? Hvem skriver, hvornår og hvordan? Afsender/modtager? Genre, type, art? Særlige træk ved dens form og indhold? 

ANALYSE & FORTOLKNING af teksten. Analyse betyder, at man ser på tekstens enkelte dele, mens fortolkning er en forklaring af, hvordan delene hænger sammen. Typisk går man teksten igennem fra toppen og forsøger at forklare, hvad de forskellige dele af teksten betyder. Målet er at finde tekstens mening eller forfatterens hensigt med teksten. 

Man kan i analysen bruge faglige begreber som hjælp fortolkningen; fx kan en myte forklare riter eller verdens skabelse som en ordningsproces, hvor man går fra kaos til kosmos. Det kan fx ses ved, at myten opstiller en strukktur vha. Modsætninger, fx mørke vs. lys, menneske vs. gud osv. 

PERSPEKTIVERING er at gøre rede for typiske begreber og forestillinger, som vedrører teksten. Særligt for religion er, at man sammenligner de forskellige religioner, deres forestillinger, riter og andre fænomener. I perspektiveringen vil man se på typiske begreber og forestillinger for teksten; f.eks. i forhold til begreber som kult, myte, ritual, verdensopfattelse, gudsopfattelse, etik m.m. Man vil også sammenligne med andre tekster i religionen og tekster i andre religioner. 

 Fremgangsmåden kan også være mere teoretisk funderet. Fx kan ritualanalyse baseres på en teori lavet af religionshistorikeren Arnold van Gennep (1873-1957), som opstillede en teori om overgangsriter som fx bryllup eller død. Riten inddeles her i tre faser, som sikrer overgangen til en ny identitet eller statusfor den, der gennemgår riten. Første fase er en udskillelse (sakralisering); fase to er selve overgangen (liminale fase), hvor kontakten med det hellige skaber mulighed for ændringer; i fase tre indlemmes man (inkorporation) i den nye identitet eller status, hvorefter man igen kan indgå i det normale (profane) liv. Analysen af ritualerne tager så udgangspunkt i en inddeling i faser med udgangspunkt i at forklare en overgang fra en status til en anden.  

 De faglige mål for religion C

(Fra: Religion C – stx, august 2017 (uvm.dk))

 Eleverne skal kunne:

• disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi.

• redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse.
• redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser.Redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse  

• redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion eller et veldefineret religionsfagligt emne.  

•  karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber. 

•  karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefra perspektiver.  

• karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder. 

De faglige mål for religion B

Fra https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/gym-vejledninger-til-laereplaner/hf-e/210816-religion-b-c-stx-hf-e-vejledning-juni-2021.pdf  

Ud over punkterne for religion C: 

• disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode.  

• Modsat C-niveauets ‘elementær religionsfaglig terminologi’ forventes eleverne på religion B at kunne benytte sig aktivt af religionsfaglig terminologi og have indsigt i centrale religionsvidenskabelige teoriers forskningsmæssige baggrund og historie og kende til centrale kritikpunkter af de begreber, der er arbejdet med i undervisningen.  

• På B-niveau er ikke kun kristendom og islam obligatoriske, man skal også læse enten buddhisme eller hinduisme. 

• Ud over kristendom, islam og hinduisme eller buddhisme skal mindst én yderligere religion og et veldefineret religionsfagligt emne behandles, og der er meget vide rammer for, hvad man her kan vælge. Det kan både være en ‘levende’ eller ‘død’ religion, den kan være lille eller stor. 

•  Karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og teorier. 

• Analysere en længere, kompleks religiøs eller religionsvidenskabelig tekst. 

Udarbejde et mindre, religionsvidenskabeligt baseret projekt. Dette projekt indgår ved eksamen.