Studieretningsprojektet udarbejdes som hovedregel i 2 fag, hvoraf mindst et fag er på A-niveau og mindst et fag er et studieretningsfag (kan også være et studieretningsfag løftet til et højere niveau). Faget på A-niveau kan være et studieretningsfag, et obligatorisk fag eller et valgfag.

Hvis et af fagene opfylder begge krav, er der ingen yderligere krav til det andet fag – som så kan være et studieretningsfag, et obligatorisk fag, et valgfag, uanset niveau, dermed også et C-fag.

Skolens leder kan undtagelsesvist godkende, at studieretningsprojektet skrives i ét fag på A-niveau, hvis det valgte område og den valgte problemstilling egner sig bedst til et enkeltfagligt projekt. Det kan være alle fag, eleven har på A-niveau: Dansk A, historie A, et studieretningsfag på A-niveau eller et valgfag på A-niveau (også opgraderet fra B-niveau).

Det kræver en skriftlig ansøgning fra elevens side, som begrunder ønsket, og som begrunder, hvordan målene for studieretningsprojektet kan tilgodeses, herunder kravet om at kunne anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder.

Ansøgning og evt. godkendelse skal være afsluttet før valget af fag og område tirsdag 17/1-23.

Eleven vælger fag, område og faglig problemstilling i samråd med vejlederne. Det er vigtigt, at der er foregået drøftelser med vejlederne om projektets område, og at vejlederne kan sige god for det.

Valget af fag og område foregår i Lectio (fra forsiden).

Studieretningsprojektet må gerne ligge i forlængelse af undervisningen i de indgående fag. Men det kan ikke begrænses til fagligt indhold, der allerede er indgået i undervisningen. Det skal sikres, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra besvarelser, der tidligere er blevet afleveret og rettet.

Skolen udpeger blandt skolens lærere i de indgående fag vejledere for den enkelte elev. Normalt vil det være elevens lærere, der fungerer som vejledere, men det kan være andre lærere.

Eleverne kan modtage vejledning gennem alle faserne i projektforløbet: de første overvejelser om fag og område, indkredsning af problemstilling, problemformulering og arbejdet med besvarelsen.

Der skal være en klar adskillelse mellem lærerens rolle som vejleder og bedømmer, og vejledningen må derfor ikke omfatte en bedømmelse af væsentlige dele af besvarelsen.

Forud for valget af fag og område arrangeres en innovationsproces, som kan hjælpe med afklaring.

Vejledningsforløbet:

• Lærerne i de relevante fag giver en faglig orientering om mulige områder og faglige problemstillinger, gerne med eksempler på opgaveformuleringer
• Eleven vælger i samråd med vejlederne område, faglig problemstilling og indgående fag.
• Indkredsning/afgrænsning af emnet i samarbejde mellem vejlederne og eleven. Det anbefales, at eleven tidligt i vejledningsprocessen skriftligt gør rede for sit interessefelt, herunder giver forslag til centrale emner for projektet og præsenterer forslag til mulig litteratur. Det anbefales, at vejlederne vejleder i fællesskab.
• Tirsdag 30/1 og fredag 9/2 er undervisningsfrie dage, som bruges til vejledning. Kontoret planlægger vejledningstidspunkterne.

Til 1. vejledning skal eleverne medbringe minimum 2 bøger, der er relevante i forhold til projektet.

Ved 2. vejledning skal der være udarbejdet minimum 3 spørgsmål, der kan indgå i en problemformulering.

• Tirsdag den 20/2 er der placeret en st-time, hvor der arbejdes med problemformuleringer.
• Eleverne uploader en problemformulering for SRP i lectio senest søndag 21/2-24 kl. 21.00 (tilgås fra forsiden). Problemformuleringen skal indeholde et overordnet spørgsmål, et antal underordnede spørgsmål; hvad skal undersøges og analyseres; hvilke materialer tænkes inddraget; hvilke faglige metoder forventes benyttet.
• Vejlederne udformer på baggrund af elevens problemformulering den endelige opgaveformulering.

• Se derudover vejledningskontrakt og vejledningsmanual i lectio (i Værktøjskassen).

Vejledning i skriveperioden:

• Torsdag 7/3: Skrivedag (obligatorisk) på skolen. Der er planlagt 20 min.s vejledning til hver elev med de to vejledere. Eleven sender forud for vejledningen til vejlederne: disposition for opgaven & et mindre tekstuddrag (fra redegørelse eller analyse/undersøgelse).
• Tirsdag 19/3: Skrivedag (obligatorisk) på skolen. Der er planlagt 20 min.s vejledning til hver elev med de to vejledere. Eleven sender forud for vejledningen til vejlederne: et mindre tekstuddrag (analyse/undersøgelse) & hvordan det kan lede op til diskussionen – og hvordan begge fag kommer i spil.
• Der er planlagt workshops i skriveperioden, der er obligatoriske.
• ”Vejledervagt”: Hver dag i skriveperioden kan et mindre antal vejledere træffes på skolen i tidsrummet kl. 9-14. En plan for, hvilke lærere det drejer sig om, vil fremgå af Lectio.

Workshops i skriveperioden:

Workshops starter med et kort læreroplæg, og dernæst skriver eleverne. Læreren er til stede og besvarer spørgsmål.

• Fra opgaveformulering til disposition
• Indledning, konklusion & resumé
• Videnskabsteori

Eleverne uploader en problemformulering for SRP i lectio senest søndag 21/2-24 kl. 21.00 Problemformuleringen skal indeholde et overordnet spørgsmål, et antal underordnede spørgsmål; hvad skal undersøges og analyseres; hvilke materialer tænkes inddraget; hvilke faglige metoder forventes benyttet.

Vejlederne udformer på baggrund af elevens problemformulering den endelige opgaveformulering.

Elever, der har valgt samme område, skal udarbejde forskellige problemformuleringer og skal have udleveret forskellige opgaveformuleringer.

Opgaveformuleringen skal:

– gøre det muligt for eleven at opfylde de faglige mål for studieretningsprojektet

– give mulighed for faglig fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over undervisningen i mindst ét af projektets fag

– inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med eleven under vejledningen og ikke indgår i elevens problemformulering

– være konkret og afgrænset

– indebære, at de(t) indgående fag anvendes på et passende niveau

– være udformet således, at eleven har mulighed for at besvare opgaveformuleringen fyldestgørende inden for de tidsmæssige rammer for studieretningsprojektet.

Hvis der indgår to fag i studieretningsprojektet, skal opgaveformuleringen endvidere rumme såvel fagspecifikke som tværgående problemstillinger med brug af de indgående fag.

Forside: Der skal være en side med opgaveformuleringen og elevens navn og klasse forrest i opgaven.

Resumé: Et kort resumé på max. 20 linjer, der i koncentreret, men sammenhængende form præsenterer opgavebesvarelsens vigtigste elementer. Det skal kunne forstås uafhængigt af selve opgavebesvarelsen.

Indholdsfortegnelse: Her skal alle afsnit og underafsnit opstilles med henvisning til, på hvilken side i opgaven afsnittene findes.

Indledning: Indeholder en præsentation af, hvordan eleven vil besvare problemformuleringen, herunder hvordan opgaven er disponeret, og hvilke emnemæssige afgrænsninger opgaven har. Indledningen skal også indeholde en beskrivelse af det empiriske/materialemæssige grundlag for opgaven.

Hoveddel: Består af flere afsnit og underafsnit. Hoveddelen er de redegørende, analyserende og vurderende/diskuterende afsnit, hvori opgavens emne behandles. Det kan være en god idé at afslutte hvert hovedafsnit med en kort sammenfatning af afsnittets hovedpointe(r).

Konklusion: Her sammenfattes hele opgaven, og det understreges, hvordan man har svaret på problemformuleringen gennem udarbejdelsen af opgaven. Man må meget gerne sætte opgavens indhold ind i et større perspektiv.

Noter: Kan anbringes nederst på hver side eller bagerst i opgaven. Noter kan henvise til bestemte sider i materialet eller forklare bestemte begreber el.lign.

Litteraturliste: Det anvendte materiale opstilles i alfabetisk rækkefølge efter forfatterens efternavn.

Bilag: Kan eksempelvis være kort, tabeller, anmeldelser, kildetekster, der har haft stor betydning for udarbejdelsen af opgaven. Der skal refereres til de vedlagte bilag i opgaveteksten.

Hvad tæller med i de 15-20 sider

Det, der tæller med i de 15-20 normalsider, som vil være det normale omfang for studieretningsprojektet, er resumé, indledning, hoveddel og konklusion.

Det vil sige, at forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag ikke tæller med i de 15-20 sider.

Hvad er en normalside

Den mest almindelige definition af en normalside i opgavesammenhæng er 2400 anslag, inkl. mellemrum.

Talepapir og fremlæggelsen ved den mundtlige SRP-eksamination

I forberedelsen til den mundtlige eksamination planlægger eleven den mundtlige præsentation og dialog.

Eksaminationen tager udgangspunkt i elevens præsentation af studieretningsprojektets centrale problemstillinger og vigtigste konklusioner. Præsentationen skal endvidere indeholde overvejelser over anvendelse af faglige metoder, herunder metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser, der er relevante i forbindelse med det konkrete projekts gennemførelse.

En disposition eller et talepapir kan tjene til at holde den røde tråd og kan være udformet, så det skriftlige støttepapir underbygger en fri præsentation uden egentlig oplæsning.

Tidsrammen for den mundtlige prøve betyder, at elevens præsentation forventes at holde sig inden for en ramme på max. 10 minutter.

Præsentationen efterfølges af en samtale mellem elev, eksaminator og censor. Samtalen vil tage udgangspunkt i elevens præsentation og det skriftlige produkt og de fokuspunkter, som eksaminator og censor har drøftet før eksamen.

Eksempel: Disposition / talepapir

Dispositionen eller talepapiret kan som regel rummes på én A4-side og skal indeholde:

• En indledning, hvor eleven kort præsenterer emnet og opgaveformuleringen.
• Præsentation af studieretningsprojektets centrale problemstillinger og vigtigste konklusioner.
• Overvejelser over anvendelse af faglige metoder, herunder metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser, der er relevante i forbindelse med projektet.

OBS: Hvis man skriver i helsætninger i talepapiret, kan det let forlede til oplæsning.

Det er ikke et krav, at der foreligger et talepapir ved prøven. Det er eksaminandens eget valg.