Tysk er et humanistisk fag, og det har som sprogfag 3 søjler: Det er et videns- og kundskabsfag, færdighedsfag og et kulturfag, og i forbindelse med SRP/SSO vil du først og fremmest skulle arbejde med beskrivelse, analyse og fortolkning af forskellige teksttyper inden for det, man kalder det udvidede tekstbegreb. Dvs. litterære værker, romaner, noveller, Kurzgeschichten – en særlig yndet genre i nyere tysk litteratur – drama, film og tv, billeder i form af fotografier og malerier og endelig også faglitteratur.

I det følgende vil du få en kort introduktion til de forskellige teksttyper, du sikkert vil komme til at arbejde med i forbindelse med udarbejdelsen af en SRP/SSO og de særlige analytiske forhold, du skal have med i din opgave.

For alle former for analyse gælder, at du skal arbejde med tekstmaterialet på forskellige taksonomiske niveauer:

• Det redegørende niveau – præsentation af tekst og sammenfatning af indhold
• Det analyserende niveau – fx personkarakteristik, analyse af konflikter i teksten forklaret gennem eksempler og citater. Opbygningen af teksten, indledning, dramatisk højdepunkt, afslutning.
• Det perspektiverende niveau – inddragelse af andre tekster fra samme tema for at undersøge og forklare ligheder og forskelle. Her kan man også inddrage viden om tiden eller forfatteren.

Fra det daglige arbejde i tyskundervisningen vil du være bekendt med:

• Metoder til sproganalyse: Stilistik og grammatik – fx at beskrive et digts rytme og rimstruktur, ordvalg og sætningsdannelse, brugen af ordklasser og sætningstyper. Du vil også have prøvet at kigge på en teksts stilleje: Er der tale om et talesprog med korte sætninger, bandeord og slang? Eller drejer det sig om et mere formelt sprog med lange sætninger med mange indskudte sætninger?
• Metoder til analyse af tekster inden for det udvidede tekstbegreb: Både fiktive og non-fiktive multimodale teksttyper, fx artikler, film og musikvideoer:
• Non-fiktion: Kommunikationsanalyse, retorisk analyse, analyse af sproglige virkemidler, argumentationsanalyse, diskursanalyse, billedanalyse, mm.
• Fiktion: komposition/plot, karakteristik af personer, miljø mm, fortællesynsvinkel, sprog, billedsprog, tema, budskab mm

De forskellige teksttyper og deres karakteristika:

• Kurzgeschichte – på dansk kortnovelle.

Handlingen i kortnovellen har et enkelt fokuspunkt, en enkelt situation

Sted og tid er ofte ubekendt, og historien udfolder over kort tid. Opbygningen af kortnovellen er som regel kronologisk, og slutningen er åben.

Persongalleriet er begrænset, og læseren får som regel ganske lidt at vide om personerne.

Fortælleren er ofte en 3. personsfortæller.

Sproget i kortnovellen er præget af enkelthed. Man taler om kortnovellens sprog som et isbjerg, hvor meget er skjult for en umiddelbar fortolkning. Der er hyppig brug af symboler og ledemotiver

• Romanen

En roman er en længere fortællende tekst, hvor en eller flere personers livsforløb bliver beskrevet. Romanen har mange undergenrer: udviklingsroman, autobiografisk roman, kriminalroman og flere andre.

Handling: Der er ofte flere parallelle handlingsforløb. Romanen er struktureret i afsnit og kapitler.

Tid, rum og sted bliver som regel nøje placeret, og der er et stort persongalleri i form af hovedpersoner, bipersoner. Beskrivelsen af personernes udvikling og psykologi er vigtig.

Fortællerperspektivet kan være: jeg-fortæller, en alvidende fortæller, en 3. personsfortæller, en neutral fortæller.

Eventyr

Enkle og til tider tilsyneladende naive historier med et særligt fortællemønster. Fokus på heltens eller heltindens udvikling i overvindelsen af flere forskellige udfordringer.

Eventyrgenrer:

Folkeeventyret – med udgangspunkt i folkelige fortælletraditioner, der senere er blevet nedskrevet og udgivet. I det 19. årh i Tyskland af brødrene Grimm.

Kunsteventyret – Eventyr skrevet i det 19.årh med inspiration fra folkeeventyret. H.C Andersen er den mest kendte forfatter til kunsteventyr.

Det moderne eventyr – Historier bygget over folkeeventyret, men sat ind i en moderne sammenhæng. Ofte med en ironisk distance til folkeeventyrets magiske og fantastiske verden.

Handling: Helten eller heltinden oplever en konflikt og må ud i verden for at løse den. I folkeeventyret som oftest med en lykkelig slutning.

Komposition: Tredelt struktur – hjemme – ude – hjem/Kosmos – Kaos – Kosmos

Tid, sted og rum: som regel ukendt – magisk verden

Personerne: ofte uden psykologisk dybde og navnløse. Magiske væsener som drager, hekse, trolde.

Temaer: basale menneskelige forhold – fattigdom, sult, seksualitet, misundelse, kampen mod det onde.

Lyrik

Lyrik er litteratur i koncentreret form med fokus på følelse, stemning og sprog. Her benyttes særlige virkemidler som rim, rytme, metrik, vers, strofe. Det klanglige spiller en betydelig rolle

Der er mange genrer inden for lyrikken: Det klassiske rimede digt, det episke (fortællende) digt, poetry slam, balladen, folkesang, popsange.

Handlingen i digtet er ofte en bestemt situation, en oplevelse, en følelse.

Opbygning: Digtet er opbygget i strofer og vers af forskellige længde med eller uden rim og fast rytme.

Tid og sted: Tiden i digtet er ofte abstrakt uden egentlig udstrækning. Stedet kan være den virkelige verden, men også en imaginær, forestillet verden.

Personer: Ofte er der et lyrisk jeg, ud fra hvis perspektiv digtet folder sig ud.

Sprog og stil: vigtige elementer er – rim, rytme, metrik, symboler og metaforer.

Drama

Et drama er en tekst, der bliver fremført på en scene foran et publikum med brug af dialoger og monologer. Drama finder man i en række velkendte genrer: teater, film, tv-spil/serier, opera, musical, kabaret.

Dramatyper: Det lukkede drama med en lineær handling i scener og akter med enhed af tid og sted efter en særlig spændingskurve. Og det åbne drama, der består af sceniske fragmenter uden regelbundet sammenhæng.

Personerne: Handlingen i dramagenren er bestemt af personerne. Alle personer/figurer har en funktion. Der findes hoved- og bifigurer.  

Sproget folder sig ud i dialogen eller monologen, er derfor et mundtligt sprog med forskellige regianvisninger.

Indhold: Et drama udfolder næsten altid en konflikt, der følger en spændingskurve, der kan beskrives på følgende måde: eksposition, optrapning, krise, omslag, afslutning og mulig løsning af konflikten.

Film

Film har mange undergenrer: Actionfilm, komedier, drama, krimier, kærlighedsfilm, fantasi- og science fiktionfilm.

En film er i lighed med dramaet ofte bygget rundt om en konflikt, dennes udvikling og løsning.

Komposition: Filmen består af scener og sekvenser og følger ofte en fast dramatisk spændingsmodel. En klassisk model består af: anslag, præsentation, uddybning, point of no return, optrapning, klimaks (peripeti) – forløsning

Tid og rum er der ingen begrænsning på. Det kan være konkret eller uden egentlig reference til noget konkret.

Personer: opdelt i hoved- og bipersoner i lighed med dramaet.

Filmsproget: grundelementerne er dialog/monolog, billed – klipning, kameraindstillinger – og lyd diegetisk (musikken er placeret i filmens fysiske miljø) og ikke-diegetisk (musikken er tilføjet senere og befinder udenfor den narrative ramme)

Billedet

Billedet har mange undergenrer: maleri, fotografi, plakat, graffiti, Street Art, vægmaleri, digitale billedformer, der grænser op til film/video.

Komposition og form: Her skal du kigge på forhold i billedet som: forgrund, mellemgrund, baggrund. Beskrivelse af linjer i billedkompositioner: diagonale, vertikale, horisontale. Beskrivelse af farverne som fx mørke, lyse, transparente.

Stil og teknik: Her kan du undersøge materialevalget; Kridt, kul, olie, Akvarel og undersøge/beskrive farverne som kolde/varme, stærke/svage og se på, om der er brugt farvesymbolik.

Indhold og tema: Du kan også undersøge hensigten med billedet. Er billedet tænkt som underholdning, diskussion, propaganda/manipulation osv.?

Faglitteratur

Faglitteratur har en række undergenrer: tale, foredrag, essay, artikel, interview, reportage.

Temaerne kan være af politisk, social, religiøs eller videnskabelig art.

Tid og sted:  Taler og foredrag finder sted her og nu i offentligheden. En række af de øvrige undergenrer; reportager og interviews finder man i medierne – aviser, på internettet, i fjernsynet eller radioen osv.

Afsender: Afsenderen er ofte en professionel journalist, en ekspert inden for et særligt vidensområde, en politiker, en privatperson.

Modtageren: der kan være tale om et eksplicit publikum, der bliver talt direkte til, eller et implicit publikum, afsenderen indirekte henvender sig til, som tilfældet vil være det i medierne, på internettet osv.

Sprog og stil: Her skal du særligt interessere dig for teksternes appelformer som logos, pathos og ethos og anvendelsen af symboler, metaforer og retoriske virkemidler. Du kan her gøre brug af det retoriske pentagram: