Opgavetype 1: Hvad kan der udledes 

Hvad er en udledningsopgave?

I denne opgavetype skal du udlede mønstre eller en udvikling ud fra en tabel eller figur. Disse tabeller eller figurer skal behandles forskelligt, afhængigt af om du bliver bedt om at arbejde med:

1. en tabel (med/uden beregninger)
2. en lineær regression
3. en beregning af statistisk usikkerhed (konfidensintervaller).

Fælles i alle tre typer udled-opgaver er, at du skal forklare de ting, du udleder, med anvendelse af faglig viden.

Udledningsopgave 1: Udled af tabel

Når du skal skrive en udled af tabel-opgave, kan du følge denne opskrift:

1. Læs opgaveformuleringen grundigt for at se

• om du skal beregne tallene
• hvilket fokus din udledning skal have
• hvilken faglig viden du skal anvende

2. Læs tabellen
3. Beregn
4. Udled
5. Anvend viden

Læs Marie Berg Carlsen “Sådan skriver du i samfundsfag” side12-15 for at få uddybet punkterne.

Læs side 16 i bogen for at se et eksempel på en god besvarelse. 

Omfang: ca. 350 ord

Udledningsopgave 2: Lineær regression

Opgaven kan være udformet på to måder. Enten får du udleveret en opgave med et diagram af en lineær regression, der allerede er lavet, som du skal arbejde med. Eller også får du udleveret en tabel med to kolonner med tal i, du selv skal lave til et diagram, som du derefter skal bruge til selve udledningen.

Når vi laver en lineær regression, undersøger vi, om der er en statistisk sammenhæng mellem de to variable – det, vi også kalder samvariation eller korrelation. Det vil sige, at vi ser på, i hvor høj grad den ene variabel statistisk kan forklare den anden. 

Når du skal skrive en udled af lineær regression-opgave, kan du følge denne opskrift:

1. Læs opgaveformuleringen grundigt for at se følgende:

• hvilke variable optræder i tabellen? 
• hvilken faglig viden, du skal komme ind på?

2. Beskriv sammenhængen mellem årsag og virkning.
3. Udarbejd diagrammet med den lineære regression i Excel (hvis det ikke allerede er lavet)
4. Beskriv punkternes placering
5. Tolk på R2-værdien
6. Tolk ligningen
7. Anvend viden

Læs Marie Berg Carlsen “Sådan skriver du i samfundsfag” side 24-30 for at få uddybet punkterne.

Læs side 28 i bogen for at se et eksempel på en god besvarelse. 

Omfang: ca. 350 ord

Udledningsopgave 3: Statistisk usikkerhed

Når du skal skrive en udled statistisk usikkerhed-opgave, kan du følge denne opskrift:

1. Læs opgaveformuleringen grundigt for at se følgende:

• Hvad bliver du bedt om at udlede noget om?
• Hvilken faglig viden skal du komme ind på

2. Beskriv tabellen
3. Beregn den statistiske usikkerhed altså konfidensintervallet for meningsmålingen
4. Udled det, du bliver bedt om
5. Anvend viden

Læs Marie Berg Carlsen “Sådan skriver du i samfundsfag” side 36-42 for at få uddybet punkterne.

Læs side 40-41 i bogen for at se et eksempel på en god besvarelse. 

Omfang: ca. 350 ord

Opgavetype 2: Opstil hypotese

Hvad er en hypoteseopgave?

En hypotese er en faglig formodning – eller et fagligt kvalificeret gæt på, hvorfor noget er, som det er. I en hypotese-opgave foreslår du først en kort forklaring på de iagttagelser, som du gør dig i den tabel, du får udleveret, og derefter skriver du en begrundelse for din forklaring, der er baseret på faglig viden og/eller teori.

Når du skal skrive en hypotese-opgave med tre forklarende hypoteser og dertilhørende faglige begrundelser, kan du følge denne opskrift: 

1. Læs opgaveformuleringen
2. Læs tabellen
3. Opstil 3 hypoteser
4. Lav en faglig begrundelse til hver hypotese.

Læs Marie Berg Carlsen “Sådan skriver du i samfundsfag” side 48-55 for at få uddybet punkterne.

Læs side 52-53 i bogen for at se et eksempel på en god besvarelse. 

Omfang: ca. 350 ord

Opgavetype 3: undersøg

Hvad er en undersøgelse?

Når eksperter udtaler sig om sager i avisen, er det ofte ud fra undersøgelser, der er lavet på baggrund af statistisk materiale (tabeller/figurer). Det er det samme, du lærer at lave, når du arbejder med undersøgelsesopgaven; du kommer så at sige ind i det samfundsfaglige ’maskinrum’ med denne opgavetype. Fokus i denne opgavetype er på at undersøge empirien og i mindre grad på at inddrage teori.

Når du skal skrive en undersøgelsesopgave, får du præsenteret et bilagsmateriale bestående af tekst/tabeller/figurer, som du skal undersøge en sag ud fra. Der kan være et beregningskrav. Desuden er der et krav om at inddrage faglig viden i undersøgelsen.

Du kan også blive bedt om at forholde dig til metodiske styrker og svagheder ved anvendelsen af bilagene. Her skal du anvende viden om kvantitativ og kvalitativ metode, som du kan læse mere om under samfundsfaglig metode.

Når du skriver en undersøgelsesopgave, kan du bruge følgende opskrift:

• Læs opgaveformuleringen og bilagsmaterialet grundigt og notér, hvilke faglige krav der er til opgaven.
• Skriv nogle stikord til hver tabel/figur (husk centrale tal) og overvej, hvilke faglige begreber og teorier du kan anvende.
• Lav de relevante beregninger, hvis der er et beregningskrav – se fremgangsmåde under opgavetype 1.
• Find nogle to til tre fokuspunkter eller overskrifter, som du kan strukturere din besvarelse ud fra. Her er det vigtigt, at du strukturerer på tværs af bilagsmaterialet og ikke gennemgår tabeller og figurer i den rækkefølge, som de står i bilaget.
• Husk at have centrale tal med som dokumentation fra hver eneste tabel og figur.
• Husk at flette de faglige begreber og teorier ind i besvarelse der, hvor de er relevante.
• Afrund med en sammenfatning, hvor du fremhæver de væsentligste pointer fra din undersøgelse

Læs Marie Berg Carlsen “Sådan skriver du i samfundsfag” side 62-64 for at få uddybet punkterne.

Læs side 68-72 i bogen for at se et eksempel på en god besvarelse. 

Omfang: ca. 2 sider

Opgavetype 4: Sammenlign

Hvad er en sammenligning?

Når der opstår debatter i aviser eller på tv mellem politikere, eksperter eller bare helt almindelige borgere, så er der oftest et eller flere emner, som debatten centrerer sig om. Til disse emner kan debattørerne have samme eller modstridende opfattelser – ofte fordi de baserer sig på helt grundlæggende forskellige politiske ideologier, menneskesyn, samfundssyn eller teoretiske udgangspunkter.

Når man sammenligner parternes opfattelser, så er det altså for at se på, hvilke de har til fælles, og hvor de adskiller sig fra hinanden – men det er også for at forstå, hvilke grundlæggende samfundssyn der ligger bag deres opfattelser.

I en sammenligningsopgave får du sædvanligvis præsenteret tre bilag, hvis synspunkter du skal sammenligne. Det betyder, at du skal finde forskelle og ligheder mellem bilagene. Når du skal sammenligne bilagene, gøres det ud fra nogle fokuspunkter (emner), som er givet i problemformuleringen

I opgaveformuleringen vil du også altid blive bedt om at anvende noget samfundsfaglig viden eller teori – i nedenstående tilfælde viden om international politik. Det er viden, du har fra timerne, som du skal flette ind i din besvarelse.

Når du skriver en sammenligning, kan du følge denne opskrift:

• Læs opgaveformuleringen grundigt og notér, hvad du skal sammenligne.
• Læs bilagene grundigt og understreg relevant pointer, som du senere kan bruge i besvarelsen.
• Find og anvend de faglige begreber eller teorier, som du bliver bedt om. Brug skemaet nedenfor.
• Afrund din besvarelse med en sammenfatning, hvor du fremhæver de vigtigste ligheder og forskelle mellem de 2 eller 3 bilag.

Her ser du et eksempel på, hvordan du kan danne dig et overblik over en sammenligningsopgave

Eksempel: 

Sammenlign de syn på coronakrisens konsekvenser for den internationale orden, som fremgår af bilag C1, C2 og C3.

I sammenligningen skal du anvende teorier om international politik.

Oversigt over ligheder og forskelle mellem de tre bilag:

Læs Marie Berg Carlsen “Sådan skriver du i samfundsfag” side 85-86 for at få uddybet punkterne.

Læs side 91-94 i bogen for at se et eksempel på en god besvarelse. 

Omfang: ca. 2 sider

Opgavetype 5:  Diskutér

Hvad er en diskussion?

En diskussion kender du sandsynligvis fra dit eget liv; den opstår gerne, hvis du er uenig med nogen, og udfolder sig som en række argumenter, I fremfører skiftevis hver især. Lidt på samme måde foregår det i en diskussionsopgave i samfundsfag. Her er dem, hvis synspunkter, du skal modstille som en diskussion, dog i stedet politikere eller eksperter.

Diskussionen skal tage udgangspunkt i en tekst eller et videoklip, du får udleveret, og som forholder sig til en samfundsfaglig problemstilling og har et synspunkt hertil – det er dette, du skal diskutere, således at teksten/videoklippet repræsenterer den ene diskussionspartner, som du skal stille over for det modsatte synspunkt. En diskussion er således en fagligt funderet modstilling af argumenter. I visse tilfælde er teksten/videoklippet koblet med en figur eller en tabel, som giver statistisk indsigt i emnet.

Du vil blive bedt om at anvende viden om noget teori, du kender fra timerne (det kan være for eksempel om partiadfærd, økonomisk teori eller noget tredje); se dette som opgavestillernes måde at lede dig i den retning, de gerne vil have dig i – det er derfor meget vigtigt, at du lader din diskussion strukturere efter dette.

Du skal med andre ord behandle den samfundsfaglige problemstilling, som bilaget omtaler, med faglige argumenter for eller imod, og disse argumenter skal have sin baggrund i teori.

Du kan bruge følgende opskrift til en diskussion:

• Læs opgaveformuleringen grundigt og notér, hvilke faglige begreber eller teorier du skal anvende.
• Læs bilaget grundigt og notér dig, hvem der er afsender – har afsenderen et tydeligt politisk/holdningsmæssigt eller teoretisk udgangspunkt?
• Markér centrale påstande/udsagn/synspunkter, som du skal argumentere imod.
• Find to eller trefokuspunkter eller overskrifter til din besvarelse, så du får en struktur.
• Start med kort at redegøre for bilaget for derefter at argumentere imod synspunkterne i bilaget.
• Husk at anvende de faglige begreber og teorier, som du bliver bedt om i opgaveformuleringen.
• Afrund med en sammenfatning, hvor du fremhæver de vigtigste argumenter for og imod.

Læs Marie Berg Carlsen “Sådan skriver du i samfundsfag” side 109 for at få uddybet punkterne.

Læs side 111-114 i bogen for at se et eksempel på en god besvarelse. 

Omfang: ca. 2 sider

Opgavetype 6: Skriv et notat

Hvad er en notatopgave?

Når politikere skal forholde sig til et område, så skriver deres embedsmænd eller rådgivere gerne et notat til dem. I notatet opstilles mulige strategier, som politikeren kan benytte sig af, når hun/han skal håndtere en sag eller et politikområde.

I denne opgave skal du forestille dig, at du er den embedsmand, der skal skrive til politikeren.

De strategier, du opstiller, skal udarbejdes med faglig argumentation – det vil sige, at der anvendes relevante begreber, teori og konkret viden i argumentationen. Derudover skal du give politikeren et overblik over konsekvenserne (fordele og ulemper) af strategierne – inddrag gerne her et tidsperspektiv, hvor du skelner mellem konsekvenserne på kort og lang sigt.

Argumentationen kan med fordel indeholde dokumentation, som du oftest kan finde i opgavens andre dele (som regel i undersøgelsen eller sammenligningen, der er gået forud for notatopgaven).

Når du skal skrive en notat-opgave, kan du følge denne opskrift:

1. Læs opgaveformuleringen og bilagsmaterialet grundigt for at se følgende:

• Hvilken ’rolle’ skal du spille? 
• Hvem er din modtager? Fx. Hvilken politisk overbevisning har modtageren? 
• Hvad bliver du konkret bedt om at gøre modtageren i stand til at håndtere? 
• Hvilken faglig viden/teori bliver du bedt om at anvende? 
• Hvilke emner bliver belyst i bilaget?

2. Oprids problemstillingen, der står i bilaget
3. Opstil strategier, der kan være løsninger på den problemstilling, der fremsættes i opgaveformuleringen.

• Det fungerer normalt rigtig godt med to forskellige strategier, da opgaven forbliver overkommelig, samtidig med at du kan ende med at anbefale én af de to strategier

4. Anbefaling

• Her vælger du én af de strategier, du har fremsat, og anbefaler denne
• Du skal begrunde din anbefaling fagligt 

Læs Marie Berg Carlsen “Sådan skriver du i samfundsfag” side 120-128 for at få uddybet punkterne.

Læs side 122-127 i bogen for at se et eksempel på en god besvarelse. 

Omfang: ca. 2 sider